 hvordan støtter man??
Jeg har en veninde som igennem 6 år har prøvet at gøre deres søn til storebror. De har været igennem flere omgange behandlinger, både inseminering og den kunstige befrugtning med æg der skal lægges op (ved ikke lige hvad det hedder i fagsprog....).
I deres aller sidste forsøg er hun endelig blevet gravid. Hun er nu 8 uger henne men er slet ikke glad. Føler sig uendelig tom inden i og er i tvivl om hvorvidt hun overhovedet ønsker det barn.
Er det mon ikke normalt nok taget i betragtning hvad hun har været igennem?? Kunne godt bruge lidt brainstorm så jeg kunne støtte hende lidt lige nu.
Jeg har selv tre børn som bare er "kommet dumpende" når vi gerne ville have det, så jeg kender jo ikke så meget til den lange seje vej I kvinder herinde må gå for at få ønskebarnet i armene, men har lyttet hele vejen igennem og gjort alt hvad jeg kan for at støtte og forstå. - sågar underspillet mine egne moderglæder og "gemt" de to sidste lidt af vejen mens de var helt små, for at skåne hende og lade hende komme til dem i stedet for.
Noget jeg kan gøre lige nu?? Andet end anbefale hun IKKE får fjernet det her barn men lader tiden arbejde med sig??
|
gæst
Svar til dette indlæg
© 1999-2025