 Det er svært
at sætte sig ind i når man ikke selv har været det igennem... Men hvor bliver jeg dog glad, når jeg læser, at du så gerne vil støtte hende.
Jeg har selv en datter fra 2007 (lavet med kunstig befrugtning) og det sidste 1½ år har ønsket om lillebror/søster været tilstede.
Jeg tror ligesom de andre, at din veninde har svært ved at glæde sig - fordi hun simpelthen har været så mange nederlag igennem, at det er svært for hende at tro på, at NU skal hun igen være mor...
Mit bedste råd til dig er, at du spørger hende direkte, hvorfor hun ikke er glad. Spørg hende hvad hun tænker på omkring det barn hun venter og hvad der bekymrer hende. Jeg tror, at hun gerne vil tale om det - måske har hun mere brug for det end hun giver udtryk for...
Det må have været svært for dig at "gemme" dine egne børn af vejen - for at skåne hende. Om det har været det rigtige for din veninde er svært... For mit vedkommende må jeg sige, at jeg har uendeligt svært ved at rumme andres graviditeter og babyer. Jeg under alle at få børn - men jeg har ikke overskud til at dikke dikke andres babyer, for det minder mig om, at jeg måske aldrig selv bliver mor igen. Det er en grim følelse som ikke kan beskrives og som jeg virkelig ville ønske jeg var foruden...
Dette er et svar til  hvordan støtter man??
af gæst (08-06-2010 kl. 14:34)
|
Hannahsmor07
© 1999-2025