 Dejligt med en veninde der støtter
Og også helt forståeligt, at du ikke ved, hvad du skal gøre. Min egen oplevelse er, at alle er utroligt søde og vil støtte, men det er så fandens svært at forstå, hvordan det føles, når man ikke selv har prøvet det.
Magtesløsheden er ubeskrivelig og de mange bristede håb, tanker om, hvordan man havde drømt om, det skulle være, planer for fremtiden. Intet kan man stille op... Mens alle andre bare får børn!
For det første tror jeg, at din venindes manglende glæde også kan skyldes angsten for, at det ikke går godt. Man mister en smule af sig selv og af troen på det, hver gang det går galt...
Jeg tror ikke det hjælper at skåne hende for dine børn. Det oplever jeg som et falsk hensyn, for hun ved jo godt at du har dem, og at de bare er kommet dumpende.
Fortæl hende, at du prøver at forstå, hvordan hun har det, men jo ikke selv har prøvet det...
Og så lyt efter, hvad hun har brug for. Måske siger hun det selv, måske ikke. Det vigtige er, at hun ved du er der. Måske uden for meget snak...
Spørg endelig løs...
KH Mieberg, der er 5+4 idag med fryseæg efter at have mistet tvillinger efter ICSI ved MA i marts. Har ICSI datter fra 2007. (ICSI er reagensglas med mikroinsimination :-))
Dette er et svar til  hvordan støtter man??
af gæst (08-06-2010 kl. 14:34)
|
Svar til dette indlæg
gæst
© 1999-2025