Jeg er vågnet meget tidligt denne lørdag morgen - de sidste par uger har jeg haft én ting i hovedet, nemlig min fødsel. Jeg har stort set ikke tænkt, snakket eller drømt om andet, og min mand har jeg drevet til randen af vanvid. Jeg befinder mig i en tilstand af momentan sindssyge og er meget taknemmelig for, at han ikke har anbragt mig på nærmeste lukkede afdeling.
Jeg har 6 dage til mit planlagte kejsersnit, og dagene snegler sig afsted. Det er dejligt at kunne mærke hende inde i maven, og da det er sidste gang, jeg er gravid, prøver jeg at nyde det i fulde drag.
Men følelsen bliver hele tiden opslugt af en altoverskyggende utålmodighed. JEG KAN IKKE VENTE :o) Jeg vil have hende ud nu! Jeg glæder mig så meget, at jeg er ved at gå til af bare længsel for at røre, snuse og kysse hende.
Så selv om jeg er parat, er jeg det alligevel ikke helt. Jeg er jo også en kende nervøs for selve kejsersnittet. Vi havde glædet os til at skulle føde naturligt sammen - helt fra den første ve til selve fødslen.
Første gang, jeg fødte, var en fantastisk oplevelse, og jeg glædede mig til at dele denne unikke begivenhed med min mand. Desværre skulle det ikke være sådan, og jeg har accepteret, at det bliver en lidt anden oplevelse vi har i vente.
Der er dog en hvis befrielse i at vide den eksakte dato for fødslen. Men som alle andre har jeg en del bekymringer omkring kejsersnittet. Der er jo en del risici forbundet med en operation. Blodpropper, indre blødninger, perforering af blære og tarme, infektion og Gud ved, hvad man ellers kan bekymre sig om.
Jeg er jo et forholdsvis fornuftigt menneske og ved, at det er yderst sjældent, at ovenstående sker, men jeg vil jo gerne være forberedt på det værste. Heldigvis har jeg en dejlig mand, som kan holde mig nede på jorden og berolige mig - og prøver på bedste vis at holde min ”sindssyge” endnu lidt i skak.
Selv om jeg ikke kan tro det, er næsten 9 dejlige og lange måneder nu gået. Så trods min utålmodighed er fredag jo meget, meget tæt på nu. Om blot 6 dage har jeg min lille pige i armene. Tænk engang, at det virkelig er nu.
 Sektion: Fødsel
|
Flere blogindlæg
© 1999-2025