Det er aldrig sjovt, når ens lille baby starter i vuggestue (eller i dagpleje) for aller første gang. De første dage er fyldt med bekymringer og en lille snert af dårlig samvittighed.
Min lille pige er netop startet i vuggestue. Jeg har været meget vægelsindet omkring det, at hun skal være væk fra mig overhovedet.
Jeg ville jo allerhelst have hende hos mig HELE tiden, men må jo også erkende, at det er temmelig svært at arbejde med en 1-årig i huset. Hun er ALLE vegne og skal jo helst stimuleres hele tiden.
Men nu er hun altså startet, og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med pædagogerne og huset generelt. De virker kompetente, og det virker som om, at huset fungerer rigtig godt, selv om det er stort. Der er styr på tingene - og det kan jeg jo godt lide.
Men ih, hvor jeg dog savner hende. Og hun har stadig ikke været i vuggestue i mere end 2½ time endnu. Når jeg henter hende, er det bare det bedste tidspunkt på hele dagen - det er så dejligt at se hende igen og høre, at hun har været glad, spist og leget.
Så nu kan jeg få arbejde igen, med ro i sindet og vel vidende, at hun har det godt, og de passer ordentligt på hende.
I vores tilfælde tror jeg, at det er mere: "Bare rolig Mor - vi ses snart igen"!
Hvordan havde I det, da jeres baby startede i vuggestue/dagpleje? Skriv en kommentar herunder.
|
Kommentarer
© 1999-2020