Jeg nyder hvert sekund med min lille baby. Da det jo måske er min sidste baby (min mand skal i hvert fald kraftigt overtales - men skal de ikke altid det) nyder jeg det lige en tand ekstra.
Alligevel glæder man sig jo altid til, at der sker noget nyt, og de kan lidt mere.
Vi er begyndt på fast føde, og det er dejligt, at hun nu kan sidde med ved bordet og spise sammen med os andre.
Vi har anskaffet os sådan en dampkoger/blender i én. Man smider, hvad man nu har lyst til at dampe/blende (også kød) i og damper, hvorefter man vender den om og blender - og vupti, så har man den lækreste mos.
Jeg putter alt i: Bønner, majs, kartofler, hvidløg, pølser, bacon, æbler, pærer, gulerødder, jordskokker, bær - you name it, alt kan blendes. Hun spiser med stor appetit, og det er spændende, hver gang vi prøver en ny smag.
Jeg prøver dog at begrænse, hvor mange forskellige madvarer jeg putter i på samme tid. Det er jo en god idé, at de smager de enkelte råvarer, før man blander alt muligt andet i.
Den ene dag havde vi lavet grøntsagssuppe, og det skulle hun selvfølgelig også have. Vi havde puttet en smule chili i, og uden at tænke nærmere over det, fik hun selvfølgelig også suppe. Men det ville hun altså ikke have, og vi kom i tanker om, at vi jo havde puttet chili i. Så fik hun i stedet sin yndlings yoghurt med kiwi og vanilje.
Så vi prøver os lidt frem. Siger hun fra, prøver vi igen en anden dag, og nogle gange ryger det ned anden gang. Det er dejligt, at hun stort set kan spise det samme som os. Får hun det samme, passer vi selvfølgelig på med salten - og chilien :-)
Hun er også begyndt at drikke vand af en kop (uden tut selvfølgelig), og det er hun altså blevet god til. I starten spildte hun mere vand, end hun fik indenbords, men nu drikker hun i hvert fald lige så meget, som spildes :-)
Flasken får hun dog stadigvæk - det er dog i meget mindre mængder end før. Hun siger selv fra, når hun ikke vil have mere. I starten pressede jeg hende lidt, da jeg ikke kunne forstå, at hun kun ville have 50-80 ml, hvor hun før fik 200 ml. Men med alt den grød, der ryger ned, kan hun selvfølgelig ikke drikke de samme mængder som før.
Nu varer det ikke længe, før vi kan give hende rugbrød. Det glæder vi os til. Hun har godt nok ikke fået tænder endnu, men de kan jo sagtens tygge med gummerne - og mon ikke de første bisser snart dukker frem?
Så bortset fra den lille ekstra bonus af odeur i bleen, er det en stor herlighed, hver gang hun skal have grød, mos osv. Hun elsker det, så det kan ses i hele hovedet :-)
|
Flere blogindlæg
© 1999-2018