En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at livet sammen med familien kan være mindst lige så stressende som karrieren.
En fjerdedel af forældrene finder det udmattende at skulle slå til derhjemme. At køre børnene til idræt, lave mad og andre familiære sysler tager lige så hårdt på mange forældre, som det at have et fuldtidsarbejde.
Problemet er også, at man ikke får samme ros og anerkendelse i familien, som man gør på en arbejdsplads, når man har udført en god opgave.
Sociolog Mette Jensen, der står for undersøgelsen, siger, at det hidtil har være tabu at sige, at livet sammen med sin familie er hårdt.
10-10-2001

|