Gravides arbejdsforhold Både fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger i arbejdsmiljøet kan indebære en risiko for skader på fostret.
7222
Når du bliver gravid, bør du holde øje med dit arbejdsmiljø. Langt de fleste gravide kan sagtens klare et arbejde, men evnen til at få sunde og levedygtige børn kan forringes af fysiske belastninger, kemiske stoffer og smitsomme sygdomme.
Skader som følge af et dårligt arbejdsmiljø kan skyldes direkte påvirkninger af fostret under graviditeten, men kan også opstå allerede inden befrugtningen gennem påvirkning af sæd- og ægceller.
Forskningen har gennem de sidste 20 år vist, at både fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger i arbejdsmiljøet kan indebære en risiko for skader på fostret.
Arbejdsgiverens ansvar
Det er arbejdsgiverens ansvar, at dit arbejdsmiljø er i orden. Arbejdsgiveren har også ansvaret for, at du som gravid beskyttes mod farer, som kan være alvorlige for dig og dit kommende barn. Arbejdspladsvurderingen på virksomheden bør tage højde for, at ansatte bliver gravide.
Når arbejdsgiveren bliver opmærksom på, at du er gravid, skal virksomhedens arbejdspladsvurdering omfatte en vurdering af, om du er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten. Hvis den særlige vurdering viser, at der er risiko for at skade graviditeten, skal arbejdsgiveren ændre på forholdene for at hindre skader. Hvis det ikke umiddelbart er muligt for arbejdsgiveren at forbedre arbejdsmiljøet, så du sikres mod påvirkninger, der kan skade graviditeten, kan det være nødvendigt, at arbejdsgiveren anviser dig et andet og sikkert arbejde. I visse situationer kan det være umuligt at tilbyde dig et sikkert arbejde på virksomheden. I så fald må du fraværsmeldes efter dagpengelovens regler.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit arbejde indebærer en risiko for graviditeten, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør beskyttes mod risikoen, så bed sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdsgiveren om at vise dig virksomhedens arbejdspladsvurdering. Du er også altid velkommen til at ringe til Arbejdstilsynet i lokalområdet.
Fysiske påvirkninger
Fysisk belastende arbejde forekommer inden for de fleste brancher, men ses hyppigere i nogle erhverv som f.eks. i møbel- og metalindustrien, på hospitaler, institutioner og storkøkkener, i hjemmeplejen, i detailhandelen, ved rengøring og i restaurationsbranchen.
Langvarigt stående og/eller gående arbejde øger risikoen for at føde for tidligt. Derfor bør arbejdet fra begyndelsen af 4. graviditetsmåned tilrettelægges således, at der kan veksles mellem siddende arbejde og stående/gående arbejde. Den aflastning der opnås ved siddende arbejde bør fordeles jævnt over hele arbejdsdagen.
Behovet for variation med aflastning i arbejdet vil være stigende gennem graviditeten. I de sidste par måneder af graviditeten vil det ofte være nødvendigt at ligge og hvile midt på dagen. Tal med sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdsgiveren om, hvilke muligheder der er på arbejdspladsen.
• Træk og skub kan øge risikoen for tidlig fødsel. Det er derfor vigtigt, at du som gravid ikke belastes unødigt ved træk og skub af arbejdsvogne eller lignende, især i den sidste halvdel af graviditeten.
• Tunge løft udgør også en risiko for spontan abort og for tidlig fødsel. Især fra 4. måned bør du løfte mindst muligt i hvert enkelt løft. Gravide bør ikke løfte mere end 10-12 kg ad gangen. I langt de fleste tilfælde kan arbejde med tunge løft og gående/stående arbejde gøres forsvarligt ved hjælp af tekniske hjælpemidler, eller ved at arbejdet tilrettelægges på en anden måde.
• Støj er normalt ikke skadeligt for fostret, da moderens krop og forstervandet betyder en dæmpning af støjen.
• Ultralyd i væsker og faste stoffer er en form for stråling og anses for at udgøre en fare for graviditeten. Direkte kontakt med ultralyd med høje niveauer via væsker eller faste genstande (altså ikke via luft) kan medføre celleforandringer.
• Ioniserende stråling (såsom røntgenstråling) kan påvirke arveanlæggene og medføre misdannelser og forårsage kræft. Sundhedsstyrelsen har fastsat særlige grænseværdier for røntgenstråling.
• Ikke-ioniserende stråling (bortset fra optisk stråling) kan ved høje styrker være skadelig for dig og fostret. Ved lave styrker mistænkes strålingen for at kunne medvirke til udviklingen af kræft og er derfor genstand for omfattende international forskning. Mistanken er på nuværende tidspunkt ikke bekræftet.
Kemiske påvirkninger
Kemiske stoffer kan medføre abort, for tidlig fødsel eller børn med medfødte sygdomme eller misdannelser. De stoffer der kan være farlige for gravide findes først og fremmest blandt organiske opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler, metaller og metalforbindelser samt stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.
Mange brancher arbejder med kemiske stoffer, som kan udgøre en risiko for, at fostret bliver påvirket under graviditeten. Dette gælder f.eks. hospitaler, laboratorier, gartnerier, landbrug, metalstøberier, grafisk industri, tekstilindustri og maler- og lakeringsfaget. Det er kun en del af de kemiske stoffer, hvis koncentration i arbejdsmiljøet udgør en risiko for den gravide og det ufødte barn.
Hvis du er blevet gravid og arbejder med stoffer, der kan være skadelige, er næste skridt at finde ud af, om de nu også er farlige i praksis. Det kan f.eks. være, at der er tale om meget små mængder, så stofferne ikke udgør nogen risiko for dig og fostret, eller at arbejdsmiljøet på arbejdspladsen er så godt, at der ikke er nogen fare, f.eks. ved indkapsling, udsugning eller anvendelse af personlige værnemidler såsom kittel, maske eller handsker.
Er du i tvivl om, hvorvidt du arbejder med kemiske stoffer, som i praksis er farlige, så kontakt sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdsgiveren. Du kan også spørge Arbejdstilsynet i lokalområdet.
Arbejdsgiverens pligt til at informere de ansatte om sikkerheds- og sundhedsforhold på arbejdspladsen omfatter også udarbejdelsen af brugsanvisninger for alle farlige stoffer og materialer, som anvendes i virksomheden.
Som gravid bør du studere den brugsanvisning, der er udarbejdet for de stoffer, som du arbejder med. Heraf fremgår det, hvad det er for et stof, du arbejder med, om stoffet et sundhedsfarligt, og om du skal tage særlige forholdsregler, f.eks. om du skal bruge handsker, eller om der skal være ventilation.
Biologiske påvirkninger
Smitte på arbejdspladsen kan medføre direkte skade på fostret eller den gravide. Risikoen for abort og fosterskader på grund af infektioner er som regel størst i de tre første måneder af graviditeten. Ved graviditet skal du derfor være opmærksom på, om du er udsat for en smitterisiko på dit arbejde, særligt hvis du arbejder med mennesker eller dyr. Du skal også huske på, at din mand kan bære smitte med sig hjem.
Sygehuse, laboratorier, vaskerier, vuggestuer, børnehaver og plejehjem er typiske eksempler på arbejdspladser, hvor man let kan møde infektioner. Men også ved rengøring eller andre serviceprægede erhverv kan der være øget smitterisiko. Sygdomme der overføres fra dyr findes blandt andet på slagterier, i minkfarme, i stalde, hos dyrehandlere og på dyreklinikker.
Almindelig god hygiejne er den vigtigste beskyttelse mod smitte. Det er derfor generelt en god idé at være meget omhyggelig med at vaske hænder både på arbejdspladsen og hjemme. Er du i tvivl om, hvorvidt du er udsat for en smitterisiko, som kan skade dig eller dit foster, kan du kontakte din læge, din sikkerhedsrepræsentant, din arbejdsgiver eller dit lokale arbejdstilsyn.
Få mere information
• Arbejdstilsynet har udformet materiale om arbejdsmiljø for gravide, som fås i Arbejdstilsynet, AT-salg, Landskronagade 33-35, 2100 København Ø, tlf. 39 15 20 00.
• AT-anvisning nr. 4.0.0.2 1996 om gravide og ammendes arbejdsmiljø.
• "Arbejdsmiljøloven", Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998.
Relaterede artikler
© 1999-2025