 Jeg ved det faktisk ikke
Men det med at jeg ikke lærte at håndtere følelser kom nok af, at
jeg aldrig så hvordan min mor tacklede dem - for hun viste dem
ikke.
Når jeg bliver vred kommer jeg desværre nogle gange til at tude af
arrigskab og det er bare så pinligt og ydmygende. Måske jeg havde
lettere ved at tøjle det, hvis jeg havde set, hvordan man
hensigtsmæssigt håndterede det. Men det er der naturligvis ingen
garanti for.
Nej - det er ikke så simpelt endda. Både min søster og jeg har
nogle store problemer med at sætte ord på HVAD det var der var
galt i vores barndom. Den eneste jeg har mødt som kan forstå os er
min mand. Ikke fordi han havde et fint forhold til min mor, men han
kunne godt mærke det falske i hende.
Så måske er problemet såre simpelt - at hun IKKE elskede os - og
at vi kunne mærke det selvom hun gjorde alle de "rigtige" ting. Og
hvis man først kom i unåde hos hende, blev man aldrig for alvor
accepteret, så vi levede nok i en frygt for at blive vraget. Hun
kunne ikke lide min søsters mand, men var meget glad for min. Det
var jeg ikke det mindste i tvivl om.
Hilsen Lone
Dette er et svar til  åha!
af Anobis (09-02-2016 kl. 10:04)
|
Svar til dette indlæg
zette79
© 1999-2025