 ja eller måske
elskede hun jer på sin egen forkrampede måde - det lyder som om I voksede op i en anspændt atmosfære af enormt mange uudsagte forventninger og følelser som en understrøm under et verbalt niveau, der sagde det modsatte. Der blev netop ikke sagt ord på de rigtige ting og derfor har I stadig i dag svært ved at sætte ord på hvad der var forkert. Credit til din mand for at opfange den falskhed uden at være opvokset med det.
Forstår dig bedre nu! Måske også til dels, fordi jeg har en veninde hvis mor var på samme måde.
Vi er mange, der ikke har lært at håndtere vrede og andre negative følelser. Man måtte bare slet ikke have dem, vel? Så hvordan skulle man lære at udtrykke dem på en konstruktiv måde. Men vi jo forsøge at gøre det bedre selv! Knus!
Dette er et svar til  Jeg ved det faktisk ikke
af Lone Møller (09-02-2016 kl. 16:12)
|
Anobis
Svar til dette indlæg
© 1999-2025