 Hejsa
Jeg forstå udmærket, hvad du siger.
Håber sådan for dig, at du kan komme ud af forholdet på en god måde, altså så I bevarer (eller får) et godt samarbejde og måske endda venskab. Så behøver det nemlig ikke at slutte - det med at dele sorger og glæder.
Da jeg blev skilt, var det også lige præcis det, der fyldte i mit hoved. Men det går ok. Selvfølgelig er min eks der ikke lige i det sekund en af børnene siger eller gør noget fantastisk. Og hvis de er kede af det i dagligdagen, er han der jo heller ikke til at trøste. Men til gengæld har vi et forhold, hvor vi bruger meget tid med hinanden over telefonen, og der er plads til små søde historier. Vi deler rigtig meget med hinanden om, hvad der er sket i hverdagene. Og det betyder SÅ meget for mig. Men jeg synes også, at det er nøvendigt, når vi har en deleordning.
Det lyder som om du skal have børnene mest eller...?? Men det bør dog alligevel være muligt at dele historier, selvom fordelingen af børnene íkke er lige.
Så mit bedste råd: Kæmp kæmp kæmp og stræk dig langt for at godt samarbejde md far. Det kommer naturlivis børnene helt vildt meget til gode - men i den grad også dig!!
Og ja... brug så familie og venner. Jeg har fået en ny kæreste nu, men i de to år jeg var single, blev det meget mine forældre og veninder, der måtte lægge øre til, hvad de små vidundere nu havde bedrevet. Og hvis du har gode venner og en god familie, så gør de det med glæde tror jeg.
Dette er et svar til  Skal være enlig mor
af anoidag (30-09-2011 kl. 09:51)
|
Heidi
Svar til dette indlæg
© 1999-2025