 2
Jeg følte mig meget ensom i starten. Især selvfølgelig når børnene var væk. Men man lærer stille og roligt først at leve med det - og dernæst at sætte pris på den tid, man er alene.
Så kæmper man lidt med dårlig samvittighed over at man faktisk tillader sig at nyde at "have fri" ind imellem. Men også det kommer man over og indser, at man absolut ikke gør noget forkert eller er en dårligere mor, fordi man under sig selv at nyde at slappe af - og måske endda more sig:-)
I forhold til generel ensomhed ved ikk at have en kæreste, tror jeg det afhænger meget af ens netværk. Hvis du har en god familie og gode venner, som jeg har, så bliver det ikke slemt. Så overtager de jo nogle af eksmandens funktioner (inklusiv høre de dagligdags beretninger om de små vidunderes gøren og laden) og de gør det jo med glæde.
Noget andet jeg tror du vil opleve på plussiden er et vækst i overskud. Også i de dage man er alene med børnene. For man har brugt så utrolig meget krudt på de konflikter, man har haft med manden. Og lige pludselig er man sin egen herre og skal ikke konstant irriteres over småting. Det er befriende.
Men... selvom jeg betragter mig selv som "lykkelig skilt" og jeg synes, mine børn er sluppet ret hele igennem og er velfungerende - så rammes jeg meget ofte af en utrolig dårlig samvittighed og selvbebrejdelse. Og jeg kan blive så utrolig trist stadig over den bristede kernefamilie. Men du lyder afklaret - og selvom det er trist, er det helt sikkert det rigtige. Du vælger det bedste for dig og dine børn ud af to ikke-optimale situationer.
Held og lykke til dig.
Dette er et svar til  Hejsa
af Heidi (30-09-2011 kl. 14:05)
|
Heidi
Svar til dette indlæg
© 1999-2025