 Børns ufattelige loyalitet 2
I årevis har jeg ikke tænkt så meget over det før i går.... Min datter har ofte spurgt mig om hun ikke må få mit efternavn. Denne gang tog hende på ordet og hentede papirerne. I dag vidste hun ikke om hun ville alligevel! Så var det, at det 'slog klik' for mig. Spurgte hende hvorfor hun ikke ville alligevel, når det nu var hende der ville det 'in the first place' - Det vidste hun så ikke.
Jeg sagde så, at det var da helt naturligt at hun hed mit efternavn, eftersom det var her hun boede. Mig der stod for det hele. Mig der sørgede for dem osv.
Må indrømme at jeg blev skuffet. Meget skuffet. Hvordan kan det være, at børn er så ufatteligt loyale overfor deres far, hvorimod det omvendte sjældent er tilfældet? Findes der et klogt hoved der kan fortælle mig HVORFOR??
Det hele endte så med, at hun ville skifte alligevel. Men hendes brødre vil ikke skifte efternavn. De vil hellere have deres fars efternavn. En far de sjældent ser, og som i mine øjne, ikke gør særlig meget for at hans børn har det godt. Han interesser sig i det hele taget ikke særlig meget for deres liv..
Jeg må bare leve med, at jeg er en dørmåtte, mens deres far er en helgen...jeg forstår bare ikke hvorfor....
|
line
Svar til dette indlæg
© 1999-2025