 Det er teenagere
Dvs de er utilregnelige...
De lader deres vrede, irritation osv gå ud over dig, fordi de ved, du ikke forsvinder ud i det blå.
Jeg tror, at alle børn uanset alder, kun afprøver grænser der hvor de er trygge.
Og ja, børn er så loyale at det næsten kan gøre ondt. Se på børn af misbrugere/alkoholikere - børn, hvis mødre ikke kan eller vil tage sig ordentligt af dem. De dækker over deres forældre og vil ikke sige noget skidt om dem, med mindre de bliver presset hårdt.
Så hvor uforståelig dine børns adfærd kan virke overfor dig - så er den naturlig.
Jeg forstår godt, at det føles som om de er utaknemmelige og ikke gider dig. Men jeg er sikker på, at det ikke hænger sådan sammen.
Det er let at idealisere en, der ikke er der og dermed ikke sætter grænser, giver pligter osv.
Når de bliver ældre og tænker tilbage, så vil de vide at du var der for dem - og det var han ikke.
Indtil da må du huske, at du er den voksne - og passe på med at forlange taknemmelighed for alt hvad du gør for dem. Teenagere er ikke særligt taknemmelige - tror det er en del af processen. Selv i kernefamilier vil den ene eller begge forældre komme til at føle sig taget for givet.
Hvis du begynder at stille krav om beviser på at deres loyalitet og kærlighed er rettet mod dig - så skubber du dem væk.
Så koldt vand i blodet - tag deres udfald som en slags kluntet tillidserklæring og husk at tiden arbejder for dig.
Og nej, jeg tror ikke det er let - men at det kan lade sig gøre, det er jeg ikke i tvivl om.
Knus,
Lene
Dette er et svar til  Børns ufattelige loyalitet 2
af line (14-01-2011 kl. 00:28)
|
Svar til dette indlæg
Zharina
© 1999-2025