 Fat mod..
Mine forældre blev skilt da jeg var 2½ år, jeg er vokset op hos min mor. Og var hos min far og hans kone ca. hver anden weekend. Da jeg var lille og teenager var min far min helt. Jeg ville så gerne have mere kontakt med ham og synes at alt ved ham var godt - også selvom han tit gjorde mig ked af det.
Da jeg blev teenager var jeg en forfærdelig unge. Ond ved min mor (som også fik skyld fra min far over hendes dårlige opdragelse) Fakta var at min mor var både retfærdig og kærlig - den bedste mor, man kunne drømme om. Men jeg fattede det først, da jeg blev voksen og flyttede hjemmefra. Selvom mor er både dum og åndssvag, så er det alligevel hende man søger, når livet er svært. Og i dag har jeg det ret svært med min far, som jeg dybest set synes har været et fjols. Og nu vil han pludselig gerne have al den kontakt, han ikke gad, da jeg var barn. For nu er han jo blevet morfar osv..og jeg gider ham egentlig ikke rigtig..
Dig tager de for givet. Far er en luksus.
Sådan er det, men det bliver dig, der vinder i det lange løb.
Dette er et svar til  Børns ufattelige loyalitet 2
af line (14-01-2011 kl. 00:28)
|
© 1999-2025