Kære Malou.
Du kommer vist til at bede din kæreste om at vise forståelse for din graviditet. I starten er man træt. Selvfølgelig skal man motionere, men det du er udsat for lyder ekstremt. Hvis man føler ubehag, får ondt, bliver meget træt, må melde sig syg på arbejdet eller på anden måde bliver påvirket, skal man sætte tempoet ned. Lettere motion svarende til ca. ½ time om dagen er godt nok. Det kan være en gåtur, cykeltur, svømning eller lettere træning i et fitnesscenter. Senere i graviditeten giver det sig selv, når maven vokser, for der kan du kun motionere begrænset. Vis gerne din kæreste mit svar!
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.