Kære Maria.
Jeg synes, det er rigtig kedeligt, at du har fået det forhold til jordemødre, fordi nogen ikke har kunnet overholde aftaler. Det er utilladeligt og et stort svigt.
Du må konfrontere din angst ved at få en aftale med en af dem, du har oplevet svigt fra.
Du kan tage din mand, en god veninde eller familie, som du er tryg ved, med til samtalen.
Få sat ord på dine oplevelser, og du må blive færdig med det, inden du bliver gravid igen.
Det er jo vigtigt, at du kan være tryg ved, at dine ønsker bliver respekteret næste gang, og at du får en god oplevelse.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen Anne-Jette Raben
|