Mit spørgsmå går på, om jeg eventuelt kunne blive indstillet til kejsersnit. Jeg er 37 år, har termin den 6. januar 2004 og glæder mig bestemt ikke og har ikke gjort det på noget tidspunkt i min graviditet.
Jeg har en søn på 11 år og har prøvet at få nr. 2 i 9 år, men var desværre ikke så heldig. Det eneste, vi fik ud af det, var en skilsmisse, da jeg til sidst mente, at der ikke var nogen grund til samvær rent seksuelt, med mindre det var i ægløsningsperioden.
Jeg har prøvet 6 insemineringer, har haft graviditet udenfor livmoderen og 3 spontane aborter.
Jeg bliver alene med min søn og møder så en fyr, som jeg når at kende i 2 måneder, da jeg bliver gravid. Jeg havde for længst accepteret, at jeg ikke ville blive mor igen og havde det faktisk fint med dette, men selv om vi passede på, så ville skæbnen det åbenbart, at nu skulle det være.
Jeg har hele tiden været sikker på, at jeg ikke ville have abort, da dette er helt utænkeligt for mig, men jeg har håbet på, at det ville gå som de andre gange, men det er det jo så ikke. Jeg er ikke sammen med den kommende far mere, da jeg ubevidst skylder skylden på ham over min situation.
Jeg er ved at være psykisk nedbrudt, græder hele tiden og kan ikke samle mig sammen til noget som helst. Gudskelov har jeg min søn, så jeg kan jo ikke bare lægge mig på sofaen og glemme alt omkring mig, men det er sgu ikke sjovt for ham, da jeg ikke har et gran tålmodighed.
Jeg har mest lyst til at gøre en ende på det hele, kan ikke overskue en fødsel af noget, jeg ikke glæder mig til - og slet ikke, hvis det bliver en hård fødsel som sidst, hvor det hele endte i akut kejsersnit.
Jeg har frygtlige tanker om min kommende fødsel. Jeg er jo nærmest sikker på, at hun ikke vil få ilt nok, og jeg så ender op med et hjerneskadet barn. Og hvad nu hvis jeg tager fuldstændig afstand fra hende, hvis jeg får en frygtelig oplevelse ud af fødslen?
Jeg aner ikke mine levende råd. Min mor og mine veninder mener, jeg har en depression, og at jeg skal gå til min læge, men jeg er "desværre" den slags, som ikke bare fortæller om mine føelser, for jeg har jo selv sat mig i denne situation og har selv valgt ikke at få en abort.
Hvordan vil mine chancer være for at få et kejsersnit, så jeg i det mindste ikke skal frygte selve fødslen, og måske kan ende op med at kunne glæde mig til hun kommer, og så jeg ikke ender op med en fødselsdepression? Håber virkelig på et svar fra jer.
Hilsen en trist og bange Trille, 37 år.
|
© 1999-2025