Kære Vivian.
Hvis du føler ubehag eller smerte ved motion, skal du lade være med at motionere. Man skal ikke presse sin krop, men kun dyrke moderat motion.
Lettere motion i 1 time 2-3 gange om ugen er passende for at holde sig i form under graviditeten.
Men det bedste råd er som sagt at lytte til din krop og stoppe, hvis det føles ubehageligt.
Anne-Jette Raben
Anne-Jette har mere end 25 års erfaring som jordemoder. Hun har været ansat på Rigshospitalet, Hillerød, Roskilde, Herlev og Glostrup. Hun er uddannet i at foretage akupunktur og kraniosakralterapi.