Med et kontroversielt forslag om at hæve børnebidraget for fraskilte forældre, der ikke bor sammen med deres børn, prikker justitsminister Lene Espersen (K) hul på en byld, som politikerne i årevis har veget udenom.
Justitsministeren lægger op til, at samværsforældre - oftest fædre - skal betale et højere beløb i børnebidrag til deres børn og eks-koner, end de gør i dag. Ét af argumenterne er, at danske samværsforældre slipper billigere end i nabolande som Norge og Sverige.
"Jeg ved godt, at det er kontroversielt, men udgangspunktet er altså, at der skal ske en forhøjelse. Jeg synes, at bidraget i dag er for lavt. Der er meget, der tyder på, at det niveau, vi har i Danmark, stiller den person, der er alene med barnet, i en ganske hård situation", siger Lene Espersen.
Hun erkender, at den bidragspligtige forælder "selvfølgelig heller ikke har det for nemt".
"Men det er jo barnets tarv, der er afgørende. Derfor må vi undersøge, om det ikke er nødvendigt med et bedre økonomisk fundament for den, der har barnet boende hos sig. Men forhøjelsen må bare ikke være så kraftig, at forældrene kommer til at ligge i krig med hinanden i årevis", siger ministeren.
Der opereres blandt andet med forslag om at hæve det såkaldte normalbidrag fra 940 kroner om måneden til 1.200 eller 1.700 kroner om måneden for folk med indtægter op til 300.000 kroner. Herefter stiger bidraget med 25, 50 eller 100 procent.
Både statsamterne, Socialministeriet og organisationer som Dansk Kvindesamfund, Mødrehjælpen, Kvinderådet og Børnerådet bakker op om en forhøjelse af børnebidraget.
"Det skal helt klart sættes op, og 1.700 kroner er ikke helt skævt. Det skal være en klækkelig forhøjelse, for det handler jo om barnets tarv. Derfor kan man ikke lave sådan en ligestillingsbetragtning om, at forældre skal have eller give lige meget", siger forkvinden for Dansk Kvindesamfund, Karen Hallberg.
Talsmand for Foreningen Far, Erik Kofod, er derimod oprørt over planen: "Det er jo sindssygt. Det svarer til at slukke et bål med benzin. Vi føler, at det, der foregår, er ren kønspolitik. Konsekvensen af en forhøjelse er, at der vil være nogle fædre, der ikke har råd til at se deres børn. Fædre har store udgifter på at være sammen med deres børn. Men samtidig skal de altså betale. Det er jo dybt urimeligt", siger Erik Kofod.
Kilde: Berlingske Tidende
15-10-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2025