Fuld løn under barsel skal lokke unge til Novo Novo Nordisk giver som den første virksomhed i landet alle ansatte fuld løn under barsel. Det skal tiltrække unge medarbejdere.
11204
Novo Nordisk giver som første virksomhed i landet alle ansatte fuld løn under barsel. Det skal tiltrække unge medarbejdere.
Kravet til de ansatte, der skal på barsel, er blot, at de skal være berettiget til fuld dagpengesats i de 52 uger, som orloven kan vare. Virksomheden betaler så resten af beløbet op til fuld løn.
Der gjaldt tidligere en ordning på Novo Nordisk, hvor Fællesklubben havde forhandlet sig frem til, at de ansatte inden for deres faggruppe fik fuld løn under barsel.
"Men ledelsen i Novo Nordisk har så valgt at udstrække ordningen til alle medarbejdere - uanset køn og uanset, hvor man er placeret i organisationen. En vigtig årsag er selvfølgelig, at man gerne både vil tiltrække men også holde fast på de unge medarbejdere", siger tillidsrepræsentant Anne Marie Kverneland.
Og det er et vigtigt gode, mener Anne Marie Kverneland, der siger: "Jeg har da en kollega på virksomheden, der nu tager et helt år på barsel. Det havde hun nok ikke gjort, hvis ikke man fik fuld løn under barsel".