Mange unge nyuddannede ansættes i dag i små- og mellemstore virksomheder, hvor der ofte ikke er regler for fædreorlov.
Det risikerer at ramme de unge akademikere hårdt. Den unge far skal nemlig holde sin barsel inden for de første 23 uger, hvis hans arbejdsgiver skal have hjælp fra den centrale barselsfond til at dække udgiften.
"Det er direkte ligestillingshæmmende. Mænd ønsker som regel barslen, når barnet er over 6 måneder, men så skal de på dagpenge, og det fungerer ikke økonomisk for mange højtuddannede", siger chefkonsulent Lisbeth Kjersgård fra DJØF.
"Ellers skal manden tage barslen samtidig med moderen, men det forkorter perioden, hvor hun er dagpengeberettiget".
I det offentlige har man fjernet loftet for, hvornår der gives refusion - men ikke i det private. Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) skal loven faktisk forhindre, at økonomi står i vejen for at ansætte yngre kvinder.
"Når ordningen gavner kvinderne, medvirker den til at fremme ligestillingen på det private arbejdsmarked. Den skal være neutral og ikke tvinge arbejdsgivere til at betale løn under barsel", siger Inger Støjberg.
Hvor længe havde dit barns far barsel? Skriv en kommentar herunder.
Kilde: Urban
28-07-2011

|