Sundhedsordførere siger ja til ægsortering Et flertal af sundhedspolitikerne i Folketinget siger ja til et forsøg på at redde en dreng fra en livstruende sygdom med celler fra en lillebror eller søster.
5391
Hensynet til en 11-årig dreng med en genetisk livstruende sygdom skal gå forud for lange etiske diskussioner om fosterdiagnostik. Derfor bør indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sige ja til et ønske om at undersøge og sortere befrugtede æg fra en kvinde i Aalborg, som ønsker at redde sin søn ved at bruge celler fra en lillebrors eller lillesøsters navlestreng til celle-transplantation.
Et klart flertal af de sundhedpolitiske ordførere fra Folketingets partier er klar til at imødekomme ønsket fra det nordjyske ægtepar, som beder om lov til at gennemgå en behandling, der ikke er tilladt i Danmark.
Metoden går ud på at undersøge og sortere befrugtede æg for arvelige og alvorlige sygdomme og for vævstype, før de sættes ind i kvindens livmoder.
Forældrene håber, at metoden dels kan resultere i endnu et barn og dels, at den kan bruges i behandlingen af parrets 11-årige søn med den livstruende sygdom Fanconi Anæmi.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, at den syge dreng har 90 procent chance for at overleve, hvis en søster eller bror med en forligelig vævstype kan donere navlestrengsblod, der kan bruges i en knoglemarvstransplantation af drengen.
Men Sundhedsstyrelsen påpeger samtidig, at der er ringe sandsynlighed for, at moderen på 43 år kan blive gravid med et raskt barn, som samtidig har den rigtige vævstype.
Det er ifølge lovgivningen op til sundhedsministeren at afgøre, om der skal dispenseres fra gældende regler, så familien kan få den behandling, de ønsker.
Berlingske Tidende har spurgt de politiske partiers sundhedsordførere, hvad de ville svare, hvis de skulle tage beslutningen.
Birthe Skaarup (DF):
"Behandlingen strider imod gældende lovgivning, og derfor skal vi have en politisk debat om det. Jeg vil ikke ud på en glidebane, hvor vi ender med at frembringe menneskelige reservedelslagre. Men i den givne situation har vi et tilfælde af force majeur. Jeg sætter mig selv i den families sted. Og så mener jeg, at vi i dette enkelte tilfælde skal give dem tilladelse og penge til at få den behandling, de ønsker".
Sophie Hæstorp Andersen (S):
"I den konkrete situation må man seriøst overveje at imødekomme forældrenes ønske. Lægerne siger, at det er den bedste løsning for det syge barn, hvis dets søskende kan donere væv. Og Etisk råd mener, at hvis man skal gøre det, skal det ske indenfor nogle bestemte kriterier og uden, at det nye barn krænkes. Det synes jeg godt, man kan forsvare i dette tilfælde. Det er et helt særegent tilfælde, og der skal tages stilling nu. Derefter må vi så tage den grundige debat, som vi ikke har haft endnu".
Kamal Qureshi (SF):
"Jeg har selv to børn, og jeg ville jo give mit liv for dem. Så jeg kan ikke med nogen retfærdighed sige til disse forældre, at deres barn ikke skal have en chance. Som læge ser jeg på, at den 11-årige dreng vil få den lægefagligt rigtige behandling, hvis vi siger ja. Og som politiker: Det er klart, at vi åbner for noget her. Men af og til må man veje virkeligheden og teorien overfor hinanden. Jeg ville selv sige ja".
Naser Khader (R):
"Jeg er meget imod ægsortering med henblik på at vælge bestemte egenskaber hos et foster. Men denne sag er så speciel, at der bør gives dispensation - med den tilføjelse, at behandlingen skal ske indenfor de rammer og kriterier, som Etisk Råd har opstillet, og som tager vidtgående hensyn til det nye barn. Men jeg vil tilføje, at hvis dette par får lov til at rejse til USA og få behandlingen, så må vi også indføre den i Danmark. Alt andet vil være dobbeltmoralsk".
Line Barfoed (EL):
"Familien er i en frygtelig tragisk situation. Men jeg synes ikke, at vi skal give lov til positiv ægsortering. Vi vil komme til at se mange tilfælde fremover, hvor det vil kunne hjælpe et menneske, hvis vi bare lukker en lille smule mere op. Hver gang er det bare lidt mere, vi skal give lov til. Men det er en glidebane, vi ikke skal ud på. For kommer vi først det, så mener jeg, at vi undergraver opfattelsen af, hvad et menneske er".
Ester Larsen (V):
"Jeg er umiddelbart betænkelig ved tingsliggørelsen af mennesker - at man sætter et barn i verden for at redde et andet. Jeg vil ikke aftvinges en endelig stillingtagen i den konkrete sag, men hvis der skal gives tilladelse, så skal det være efter nogle helt klare kriterier. Det er jeg enig med Etiks Råd i".
Else Theill-Sørensen (K):
"Vi er ude og eksperimentere med en 43 år gammel mor. Og det synes jeg ikke, man bør gøre. Man bør lede efter alternative løsninger. Etisk er tanken om reservedelsbørn mig inderligt imod. I dette tilfælde er det en navlesnor, man kan bruge. Senere er det måske en nyre eller et andet organ, man går efter. Videnskaben kan mere og mere, og det skal vi benytte os af. Men vi skal ikke ind og lege Vorherre. Så jeg synes ikke, man skal sige ja til det her".
Tove Videbæk (KrF):
"Sundhedsministeren kortslutter fuldstændig den demokratiske proces, hvis han siger ja til det her. Genteknologiudvalget og Etisk Råd sidder netop og arbejder på rapporter, der skal danne grundlag for en debat, som vi slet ikke har haft endnu. Jeg vil have ministeren i samråd om det her for at sikre, at vi får den fornødne debat. For der er store etiske spørgsmål forbundet med at frembringe et barn, der skal bruges som reservedelslager. Og bare fordi noget kan lade sig gøre, er det ikke sikkert, at det SKAL lade sig gøre".
Relaterede artikler
© 1999-2021