Den livstruede dreng Jason Valsteds forældre har fået et ja til dispensation til ægsortering.
Sagen har vakt opsigt, fordi det er første gang, der herhjemme skal tages stilling til de etiske problemer i forbindelse med ægsortering før kunstig befrugtning.
I den konkrete sag vil forældrene sørge for, at det barn, der fødes, kan fungere som knoglemarvsdonor for den ældste søn, Jason Valsted. Derfor skal æggene til det kommende barn sorteres, således at kun æg, der har den samme profil som Jason, bliver lagt op i livmoderen.
I forbindelse med beslutningen har Sundhedsstyrelsen opstillet 9 krav, som skal opfyldes, før der kan gives tilladelse. 2 af disse krav er, at det barn, der skal hjælpes, skal lide af en livstruende sygdom, og at barnet skal have udtømt alle andre behandlingsmuligheder.
De 9 krav er i høj grad inspireret af de kriterier, Etisk Råd foreslog i sin anbefaling til ministeren. Den etiske problemstilling er dog ikke afgjort med denne beslutning. Der er fortsat stor uenighed om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at tillade, at et barn fødes med henblik på at blive brugt som donor.
Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti mener således ikke, at familien burde få dispensation. Han mener, det er udtryk for en tingsliggørelse af det kommende barn.
Det samme gælder den 14-årige pige Silke Holmqvist, der lider af den samme sygdom som Jason Valsted. Hun har sammen med sin mor besluttet, at det ville være etisk uforsvarligt at få en lillebror eller lillesøster hovedsageligt for at kunne bruge barnet som donor. Familien Holmqvist opfordrer i stedet alle danskere til at melde sig som donor og lade sin vævstype registrere i et donorregister.
Kilde: Berlingske Tidende
06-09-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2021