Hver fjerde sagde nej til den nye barselsorlov Ikke alle forældre synes, at den nye barselsorlov er bedre end den gamle.
3041
Det er langt fra alle forældre, der er enige med regeringen i, at den nye barselsorlov er et fremskridt.
Én ud af fire af de forældre, der i de første 3 måneder af 2002 havde mulighed for at vælge mellem den gamle og den nye barselsorlov, foretrak den gamle ordning.
Da Folketinget vedtog de nye barselsregler i marts 2002, blev der lavet en overgangsordning for forældre, som fik børn mellem den 1. januar 2002 og den 27. marts 2002. De fik mulighed for at benytte den af de to ordninger, de syntes bedst om.
Den gamle barselsorlov var 6 måneder på 60 procent af dagpengesatsen og gav desuden adgang til et års forældreorlov på 60 procent af dagpengene.
Den nye barselsorlov er et år på fuld dagpengesats og kan forlænges med yderligere 8 uger, dog uden økonomisk støtte.
I perioden blev der ifølge Danmarks Statistik født knap 15.000 børn. Godt 11.000 forældrepar (74 procent) valgte den nye barselsorlov, viser en foreløbig opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resten (26 procent) benytter sig af den gamle ordning.
"Det er bemærkelsesværdigt, at så mange har valgt den gamle barselsorlov, selv om ydelserne er lavere. Jeg ser det som et klart udtryk for, at forældre har behov for at være længere tid sammen med deres børn. Derfor havde SF også gerne set en større tidsmæssig fleksibilitet i de nye barselsregler", siger SF's ordfører på området, Ole Sohn.
Venstres barselsordfører, Jens Vibjerg, afviser, at tallene er udtryk for, at et stort antal forældre gerne ville have beholdt den gamle barselsorlov, som gav dem mulighed for at tilbringe mere tid sammen med deres børn.
"Når en fjerdedel har valgt den gamle barselsordning, skyldes det formentlig, at disse forældre under graviditeten tilrettelagde tilværelsen efter de gamle regler og ikke har ønsket at ændre planer. Jeg mener bestemt, at den nye barselsorlov er en klar fordel for langt størstedelen af forældrene", siger Jens Vibjerg.