Kviksølv i fisk kan medføre fosterskader Fisk er godt og indeholder en lang række sunde stoffer som f.eks. omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen.
5318
Fisk er godt og indeholder en lang række sunde stoffer som f.eks. omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen. Fødevaredirektoratet anbefaler, at man spiser fisk 1-2 gange om ugen. Ved at spise den anbefalede mængde, nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme.
Fisk kan imidlertid være forurenet med kviksølv. Det gælder især store rovfisk, der er sidst i fødekæden, og derfor har optaget mere kviksølv.
Nye undersøgelser tyder på, at et højt indtag af kviksølv i den sidste halvdel af graviditeten kan påvirke fosterets udvikling af hjernen. I den første tid efter fødslen kan et højt indtag af kviksølv også påvirke barnets udvikling af hjernen.
Derfor anbefaler Fødevaredirektoratet ud fra et forsigtighedsprincip, at kvinder der er konstateret gravide og ammende ikke spiser store portioner af de følgende fisk:
Man kan godt spise disse fisk i begrænset omfang. For eksempel skader en tunsalat ikke, men man bør undgå en hel tunbøf. Alle andre almindelige spisefisk kan man spise uden problemer.
Siden 1993 har EU's grænseværdi for kviksølv i fisk generelt været 0,5 milligram per kilo, men for særlige fiskearter har den været på 1 milligram per kilo. På grund af ny viden omkring fiskenes naturlige indhold af kviksølv, har EU udvidet listen over fisk med grænseværdien for kviksølv på 1 milligram.