Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  DIT BARN - GRATIS MAGASIN TIL DIG

Læs den nye udgave af magasinet DIT BARN - et GRATIS magasin til dig med alt om de skønne unger! Læs det gratis her
Offentlig amning Offentlig amning

Hvad er din holdning til offentlig amning? Synes du, at det er OK at amme på f.eks. en café, eller finder du det upassende?
 5972 

Brugeren maya skriver i debatten:

Det undrer mig, at denne meget store debat ikke har været oppe og vende herinde. Hvad er jeres holdning til offentlig amning? Skal man altid have ret til at amme sit barn på alle caféer, spisesteder og restauranter?

Jeg kan starte med mig selv:

Jeg holder lidt med dem, der synes, det er okay at sige, at man ikke må amme. Jeg har her på det sidste været en del på café og spisesteder, og jeg synes ikke, at ammende tager særlig meget hensyn til de andre gæster. Jeg synes tit, man ser "blottede" babser mange steder, og det kan jeg godt forstå, at nogen ikke synes er fedt ærlig talt.

Jeg har selv ikke de store problemer med, at folk sidder og ammer diskret (det er bare langt fra alle, der gør det desværre).

Jeg har selv ammet og synes, det er fint, men jeg har aldrig brugt at tage ud i så lang tid, da jeg gik meget op i, at ammetiden var en stund, hvor der var fred og ro, og det mener jeg ikke, man kan nede på en café.

De gange, hvor jeg har været nødt til det, så har jeg sat mig hen i et hjørne og lagt en stofble over skuldrene og henover barnet, hvilket for mig er den rette måde at gøre det på.

Personligt kan jeg slet ikke se, hvorfor mødre bliver støt. Helt ærligt, er der virkelig ikke vigtigere ting at tage sig til? Men hvad mener I?



Stace

Jeg synes, det kommer an på omstændighederne. Hvis jeg sidder på Kong Hans eller Restaurationen, ville jeg synes det var upassende med ammende kvinder. Hvis jeg sidder på en café inde i en by, hvor der naturligt nok er mange mødre på barsel (de har masser af tid - og masser af tid til at bruge penge), så kan jeg virkelig ikke hidse mig op over, at der er en mor, der ammer sit barn diskret med en stofble over. Jeg ville synes det var upassende med bryster i fri dressur, men de fleste ammer jo med en klud over, så man faktisk næsten ikke opdager, at de gør det. Og så må jeg sige, at hvis man kan tolerere alle de der duller, der render rundt så nedringede, at det er et spørgsmål om millimeter, før man kan se brystvorten, så kan man vel også se et glimt af en voksen kvindes bryst, hvis den ved et uheld skulle kunne ses. Skal vi også forbyde lavtaljede jeans for både mænd og kvinder? For jeg skal da love for, at man får set "cracks" alle vegne, og det er sgu' heller ikke for kønt at se på :) Jeg kan faktisk ganske ærligt ikke forstå, hvorfor det er så stort et problem?



NinaV26

Jeg har ammet mange forskellige steder og tog ikke hensyn til, om jeg skulle amme, mens vi var afsted, ment på den måde, at jeg ikke sørgede for at være hjemme, hver gang jeg skulle amme. Men jeg har ikke ammet på hverken café eller restaurant og ville heller ikke gøre det - så ville jeg nok sætte mig udenfor på en bænk eller lignende. Jeg gider ikke se på bryster, mens jeg drikker min chai. Jeg synes, det er fint, at caféer vælger, at man ikke må amme i caféen eller laver et decideret ammerum - de gør det jo ikke ud af det blå, men fordi de måske synes, det generer de øvrige gæster. Af alle de café-ejere, jeg har læst udtalelser fra, så siger de jo også, at det ikke er et problem med folk, der gør det diskret, men folk, der sidder og vifter med mælkekartonerne, og det kan jeg godt forstå, at de ikke vil have på deres spisesteder. Desuden de der mødregruppemøder på caféer - jeg husker tydeligt, fra da jeg var kok på en café, hvordan hele mødregrupper kunne optage de bedste pladser i caféen en hel formiddag og kun købe 1 kop/glas et eller andet. Dem ville jeg da som caféejer også gerne bytte ud med folk, der købte lidt mere og gik lidt hurtigere.



Cirke-Line

Jeg tror faktisk ikke altid, det handler om amning. Da jeg boede på Østerbro for snart en del år siden, var det almindeligt i hverdagene at se mødregrupper samle sig på diverse caféer (det er det vel stadig). For en caféejer er jeg bare ikke sikker på, at det er det fedeste - barnevognene fylder op udenfor, og mødrene kan sidde i timevis med en kop te. Så er der jo også mødre, der ikke er diskrete, både hvad angår bleskift og amning, men der er også mødre, der beder om at få varmet flasker osv. i baren. Alt dette for en meget lille omsætning. Så kan det vel godt være en undskyldning for, at man gerne vil slippe for al det ståhej - og siger man ikke vil se amning. Det er trods alt en konkret ting. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle støde nogen, at der bliver ammet offentligt, men jeg tror det handler om mere. Faktisk var jeg selv i Illums café for nogle uger siden. Det er da også helt vildt, hvad der er af barnevogne, småbørn og spædbørn. Jeg kan desværre ikke fortænke nogen i at tænke, det ville være fedt, hvis man kunne tiltrække andre gæster også.



FrederikkeL

Jeg bryder mig ikke om at blive mødt af et par strittende babser, når jeg er ude at spise. Jeg mener ikke, det hører til på et spisested at hive babsen frem uden at "gemme" det lidt væk og skrupskide på, at der sidder folk og spiser. Men jeg mener derimod, man bør gøre det lidt diskret. Lægge en stofble over brystet og vende ryggen til de spisende, hvis det er muligt. Jeg kan huske, da jeg lige havde fået Alberte og Bastian, der var jeg i Bilka og handle ind. Der kommer en mor gående med patten fri. Hun havde en af de der smarte amme BH'er på og havde så åbnet BH'en, så det ene bryst var helt synligt. Barnet lå i vognen. Moderen havde lige stået og smurt sin brystvorte ind i noget, og det trængte så til at lufttøre, mente hun. Dét er klamt. Om hun så har haft betændte brystvorter, som i øvrigt gør pisse ondt, så er det ikke okay at smøre dem ind i Bilka og lufttørre dem i kolonialafdelingen. Føj.



Lisbeth

Det jeg ikke kan forstå er, at mødre synes det er OK at sidde med babserne fremme i offentlig rum (læs: spisesteder), men selvsamme kvinder vil ikke have en 7-årig dreng i omklædningsrummet i svømmehallen. Det forstår jeg ikke. Personligt er jeg modstander af amning på en café. Jeg har aldrig ammet mine børn på en café og kan ikke se, det hører sig til der. Jeg har svært ved at forstå, at mødrene mener, de skal have særbehandling, fordi de er blevet mor.



MAMAM

Jeg synes, det er noget fis. Selvfølgelig skal folk have lov til at amme. Men som du selv skriver, så kan man godt tage hensyn. Brug en stofble eller andet, så brysterne ikke bare "stritter" ud i rummet. Men fordi man kan se lidt bryst, det kan man da ikke tage skade af. De fleste har haft små børn eller får det på et tidspunkt, så jeg kan slet ikke forstå, det kan være et problem. Men respekt og hensyn. Det gælder både cafégæsterne og moren, der giver mad.



carmensmor

Kvinder skal amme dér, hvor deres barn er sultent. Om det så er på en café, restaurant whatever, så skal de bare amme. Det mener jeg. Jeg synes, det er ultra diskriminerende overfor barnet og moderen, at hun skal gemmes væk, når hun ammer. Jeg synes faktisk, at det er en total snobbet, unaturlig og skræmmende holdning, at der er nogen, som synes det er frastødende, forkert og chokerende at se folk blotte deres bryster, når de ammer. Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har selv 2 børn, som jeg har ammet, lige nøjagtigt hvor det passede mig, men jeg har for det meste sat mig i et hjørne for at give mit barn lidt ro under middagen. Man kan jo glo den anden vej, hvis man ikke gider se på det. Jeg har sgu aldrig hørt eller set folk kaste deres bryster over i hovedet på de andre gæster på restauranten. Det er jo barnet, som skal spise. Hvis man ikke kan lade være med at kigge på et ammende bryst, så har man da en vævefejl. Jeg forstår ikke den holdning. Skal man sætte sig ud på toilettet, blive hjemme eller gå ud på gaden for, at andre ikke mister appetitten? Ej hold op.



Artax

Jeg synes, det er så morsomt, når den slags er oppe at vende. Jeg bor i Mellemøsten i et af de meget strenge (men moderne) muslimske lande, og her er det helt i orden at amme. Endda i offentligheden. Man svinger selvfølgelig ikke med brysterne men gør det lidt diskret. Men folk opfatter det som værende helt naturligt. Selvfølgelig er der nogle, der ikke kan lade være med at kigge lidt, men det er ligeså meget fordi, jeg er blond og mine børn ligeså. De lokale vipper bare babyen ind under deres abbaya. Sommetider har jeg det lidt som om, Danmark er i gang med at bakke kraftigt tilbage i tiden.



Grunert

Jeg synes, det er OK, at det er forbudt. Nogle steder må man bare amme et andet sted. Der er i dag masser af muligheder. Jeg er selv meget diskret, når jeg ammer. Jeg bruger gerne at lægge en stofble over, hvis der er andre i nærheden. Ellers har jeg ofte også siddet i bilen og ammet.



ladydan1

Det virker som om, der er flere og flere, der bliver kropsforskrækket og ikke kan tåle at se naturens gang. Amning har i flere 100 år været helt naturligt, og var indtil for små 40 år siden den eneste kilde til at fodre babyer af på. Jeg forstår virkelig ikke, hvad der kan være stødende i det. Sidder der en, jeg synes flasher for meget, så kigger jeg væk og koncentrerer mig om min egen mad eller snakker med min ledsager og holder fokus der. Jeg er rimelig blufærdig og klart, at jeg ikke bare har siddet med babs og nutte helt blottede, og de få, der rent faktisk gør det, kan man kigge væk fra. Men jeg har dælme heller aldrig smidt en stofble hen over hovedet på baby, for at andre ikke bliver stødt. Jeg forstår ikke, at vi i ellers frie og oplyste Danmark kan være så generet af en naturlig handling. Det virker som om, folk er blevet så kropsforskrækkede, at man ikke skal kunne se en uskyldig baby spise. Eller måske vi er blevet for sexuelt fikserede og kun kan se bryster som noget kinky? Amning er en privat sag - ja, men så giv privatliv og kig væk, så bliver du ikke stødt eller forarget, og baby kan få mad.



lomoki

For mig er barnets alder afgørende. Er det et lille barn eller en baby, så kan jeg virkelig ikke se noget unaturligt i at amme. Personligt er jeg ligeglad med, hvor meget "babs", der kan ses. Barnet er sultent og skal have mad. Jeg har dog altid selv været meget diskret, når jeg har ammet i offentligheden, og så vidt mulig søgt ro, ikke mindst for mit barns skyld. Men jeg må altså indrømme, at jeg er mindre tolerant, når jeg ikke ser det som "nødvendigt". Med det mener jeg, at når barnet er så stort, at det ikke skyldes decideret sult men hyggebehov. Jeg har altså oplevet at sidde på café og se et barn på omkring de 2 år få en hyggetår hos mor. Og det finder jeg altså lidt mærkeligt, nok fordi jeg ved, at et barn på 2 år kan spise almindelig mad, og jeg har lidt den fordom, at det så er mere mors behov end barnets behov for mad. Altså, at det handler om, at mor ikke kan give slip på "babyen" af en eller anden årsag. En 2-årig kan godt spise med på en brunch, hvis det er sultent, og behøver ikke en "pattetår". Jeg ved ikke hvorfor, men jeg forarges altså, når de ammer offentligt med så store børn.



Ann#

Det var først med nr. 3, jeg turde amme offentligt. Jeg er en H70-skål, når jeg ikke ammer, så med mælk var jeg enorm, hvilket gør det der med at være diskret svært. At jeg så oveni har indadvendte brystvorter og brugte ammebrik langt det meste af tiden, hjalp heller ikke på mine talenter som ninja-ammer. Jeg havde ammetrøjer og forsøgte at dække af med stofbleer. Med de store tilrettelagde jeg bare min dag efter, hvornår de spiste. Da jeg så fik nr. 3, havde jeg en 3½- og 5-årig, der ikke gad sidde diskret og stille i et gemt hjørne, mens jeg ammede, og samtidig var de ikke store nok til at være uovervågede. Jeg har fået mange kommentarer hen ad vejen om, at det var vildt, at brystet var større end barnets hoved. Ikke lige det jeg trives bedst med. Så jeg misunder de kvinder, der kan amme diskret alle vegne, og jeg forstår virkelig ikke problemet. Jeg forstår endnu mindre, at alle ammende skal dømmes ud fra de få, der er upassende i deres måde at gøre det på. Jeg kan huske for mange år siden en kvinde herinde, der var forarget over, at en tjener på Jensens havde bedt hende lukke ned efter amning, når hun nu skulle lufttørre for ikke at få sår. Det gad jeg heller ikke se på.



Hvad er din holdning til offentlig amning? Synes du, at det er OK at amme på en café, eller finder du det upassende? Skriv en kommentar herunder.

29-09-2011

Kommentarer

funkey2000  29-09-2011 kl. 19:08 Anmeld

når den lille er sulten, så er den sulten! og jeg har ammet hvor det passer mig.

Aahsmukke  29-09-2011 kl. 19:18 Anmeld

Jeg har ammet mange steder men har altid haft tøj på så jeg kun viste det bryst der var i brug og så har jeg dækket det til så alle ikke kunne se det. Selvfølgelig skal man kunne amme sit barn, men vi som ammer kan jo osse vise andre lidt hensyn.

Fru Spisefisk  29-09-2011 kl. 22:23 Anmeld

Forstår slet ikke, at det er nødvendigt med et forbud. Hvis man gør det diskret, kan det vel ikke forarge nogen. Jeg har selv ammet to ud af mine 3 børn til de var over 7 mdr, og altid diskret, da jeg udover at være genert, også tænker på andre mennesker. Så piger, am diskret, så er der ingen grund til al det her postyr, der er i medierne for tiden =)

CMariaM  29-09-2011 kl. 22:43 Anmeld

Jeg forstår slet ikke al den tamtam.
Som en anden nævner, så ammer man da diskret. Kan forstå forargelsen hvis mor hiver babsen frem før hun tager baby op.
Men helt seriøst, det er et lille menneske drevet af de aller mest basale behov.
Jeg forstår de cafeejere der ikke vil have mødre til at hænge derinde i flere timer og bruge ganske få penge. For det er jo en forretning.
Som mor til et spædbarn, så føler man sig efterhånden som jaget vildt. Ude og handle... Baby er sulten... Åh nej, skal jeg efterlade min vogn og sætte mig ud i bilen? For at undgå folks øjne? Folk der synes det er klamt/forkastligt? Sidder der og viser sine bryster, fyha! Og værre endnu, ude og spise og baby bliver sulten. Så mister folk da appetiten.
Amning er sundt, smukt og naturligt.
I forvejen bliver der færre og færre kvinder der ammer. Og det kan jeg da godt forstå. Det er åbenbart ulækkert!

angriet  29-09-2011 kl. 23:56 Anmeld

kan ikke se nået galt i at man amme offentligt kan folk ikke tåle at se på det kan de jo kikke den anden vej, skal det forbydes offentligt så vil jeg også have det gjort forbudt at folk drikke øl og vin offentligt, for børn har ikke nød at se folk drikke

DorT  30-09-2011 kl. 7:31 Anmeld

gør ikke mig noget at andre ammer, jeg ville nok ikke gøre det selv hvis jeg da ellers kunne amme men so far er det ikke lykkedes. Man kunne jo bruge: http://www.bebeaulait.com/

Brylle  30-09-2011 kl. 11:30 Anmeld

Det kommer også an på, hvordan kvinder ammer. Jeg kan f.eks. amme under et tørklæde eller med en trøje ud over, og en dyne om baby, så ingen ser, hverkan bryst eller bebs.
Var engang til et kursus i babymassage, hvor en mor lagde sit barn på bordet, hvorefter hun pakkede babsen ud og stak i munden på barnet...!! Det var alligevel ikke min kop te.
Hvis kvinder kan amme diskret, uden at blotte sig, så kan man gøre det alle vegne...


Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Mænd er mest tolerante over for offentlig amning

Det er OK at amme på caféer

Ammende kvinder i protestaktion

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

offentlig amning

Læs meget mere om amning og få gode råd og tips:

Amning









GRATIS brugervenlig feriebolig portal med 1.500 tilmeldte ferieboliger til udlejning. På Sommerferie.NU kan du få kontakt til private personer, som udlejer deres feriebolig.

 Sommerferie.nu





Marylou Studio er et innovativt studie, hvor kvalitet, nytænkning og god tid er i højsædet. Jeg er portrætfotograf og har specialiseret mig inden for baby-, børne- og familieportrætter.

 Marylou Studio





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida





Babyshower, navngivning eller barnedåb? Find alt til festen hos Kija-design.dk.

 Kija-design






Få en skøn babypakke

Få et lækkert babytæppe + bogen Skal vi lege? + knitrebogen Gården. Du skal kun betale 39 kroner i porto.

GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2019

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Babyfree.dk | Babyklik.dk | Babyklubben.dk | Netbaby.no | Facebook