Danskere har intet imod ammende kvinder, når blot de tager hensyn. Det viser en undersøgelse, som BT har fået foretaget af analyseinstituttet Analyse Danmark.
Hele 60,8 procent af de adspurgte har ikke noget imod ammende mødre på caféer, mens 34,3 procent ikke synes, det hører hjemme på caféer og restauranter.
60,5 procent synes, at det alene er op til moderen at bestemme, hvor hun vil amme sit barn. Men 28,6 procent er ikke enige.
Overordnet set synes danskerne, det er i orden, at mødre ammer offentligt. Hele 76,4 procent bakker op om det, mens 19,7 procent ikke synes, det er i orden.
Kilde: BT
02-04-2007

|