Barsel til fædre giver sundere mænd Fædre, der tager barselsorlov med deres børn, får bedre helbred og bliver sjældnere skilt.
3408
Fædre, der tager barselsorlov med deres børn, får bedre helbred og bliver sjældnere skilt.
Det tyder erfaringer fra Sverige og Norge på, hvor fædre i større omfang end herhjemme har haft mod på og rettighed til at tage lang barselsorlov.
"Der, hvor mændene bruger barselsorloven, falder hyppigheden af skilsmisser. Og det forbedrer mænds tilstand på den måde, at netop skilsmisser ofte er den impuls, der sender mange mænd på røvtur i forhold til at drikke og miste arbejdet", fortæller chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet.
Han peger også på andre områder, hvor det ser ud som om, barsel har en gavnlig effekt på mænds sundhed.
"Når en mand begynder at fokusere på sine børn, begynder han også i højere grad at kunne fokusere på sig selv og en masse småting og dermed tage vare på sig selv sundhedsmæssigt", siger Svend Aage Madsen.