Operation af spina bifida hos fosteret Læger har udviklet en metode til at operere fostre for rygradsspalte.
4778
Læger har udviklet en metode, der gør det muligt at operere fostre for spina bifida (rygradsspalte) inde i livmoderen.
Denne operation kan forbedre barnets liv men er samtidig risikabel for både mor og barn. Indtil for nylig kunne spina bifida kun afhjælpes efter fødslen.
Spina bifida er en almindeligt forekommende fødselsdefekt, der blotter barnets rygrad. Det kan blandt andet medføre lammelse og væskeansamlinger i hjernen. Selvom denne defekt påfører barnet et handicap, er den ikke altid livstruende.
På nuværende tidspunkt er der to hospitaler i USA, der er i stand til at foretage denne operation, som koster 35.000 dollars.
Der er imidlertid visse negavtive sider forbundet med operationen. Efter barnets rygrad er opereret, skal moderen tage medicin, der forhindrer en for tidlig fødsel, og barnet skal efterfølgende fødes ved hjælp af kejsersnit.
Selvom moderen tager medicin, fødes de fleste af børnene alligevel for tidligt, hvilket i sig selv kan medføre andre negative konsekvenser for barnets helbred.
For moderens vedkommende medfører operationen blandt andet en risiko for blødninger, infektioner og bivirkninger fra medicinen.
Fordelen ved operationen er, at den kan forhindre defekten i at blive forværret, efterhånden som barnet vokser.
Der findes endnu ingen undersøgelser, der viser, om operationen på længere sigt er en fordel for barnet.