Forældre må ikke frit dele barsel Forældre må ikke frit fordele deres barselsorlov mellem sig. Det siger en ny dom fra Østre Landsret.
3570
Forældre må ikke frit fordele deres barselsorlov mellem sig. Det siger en ny dom fra Østre Landsret, som dermed går imod intentionen i de nye barselsregler fra 2002.
Dommen vedrører et forældrepar, der havde ønsket at fordele deres barselsperiode over en periode på knap 1 år ved, at manden var på barsel mandag og tirsdag, mens konen brugte barslen til at holde fri onsdag, torsdag og fredag.
Det afviste mandens arbejdsgiver, og retten gav arbejdsgiveren medhold i, at loven ikke støtter en så vidtgående tolkning af reglerne.
Mandens arbejdsgiver henviste blandt andet til, at det ville være umuligt at få kvalificeret arbejdskraft til at vikariere 2 dage om ugen.