Fyring efter barsel var uberettiget Det var helt uberettiget, da en kvinde efter endt barsel, fik en fyreseddel. Det har kvinden nu fået Københavns Byrets ord for.
4995
Det var helt uberettiget, da en kvinde efter endt barsel, fik en fyreseddel. Det har kvinden nu fået Københavns Byrets ord for.
Kvinden blev fyret 2 måneder efter, at hun vendte tilbage fra 1 års orlov, uden at hun havde fået hverken henstillinger eller advarsler fra sin arbejdsgiver.
Begrundelsen lød, at der skulle ske nogle omstruktureringer. Kort efter fyringen blev hendes job dog genopslået, uden at der var ændret synderligt på indholdet.
Retten lagde i dommen vægt på, at firmaet ikke kunne dokumentere de omstruktureringer, de begrundede opsigelsen med, ligesom firmaet ikke kunne dokumentere, at de havde forsøgt at oplære kvinden i de påståede nye arbejdsopgaver.