Gravide må vente på scanning Størstedelen af de gravide i Nordsjælland får ikke undersøgt, om deres kommende barn har alvorlige misdannelser.
3945
Størstedelen af de gravide i Nordsjælland får ikke undersøgt, om deres kommende barn har alvorlige misdannelser.
Det skyldes, at Hillerød Sygehus hverken har udstyr, personale eller penge til at gennemføre alle de scanninger, som Sundhedsstyrelsen ellers har anbefalet siden oktober 2004.
Sygehusets læger kan heller ikke henvise kvinderne videre til sygehusene i København og Roskilde Amt, for der har de nok at gøre med at scanne og undersøge deres egne gravide.
Hillerød Sygehus tilbyder i dag nakkefoldsscanningerne og har indtil nu udført 900 ultralydsscanninger om året, men det tal forventes at ende på omkring 3.600 hvert år, når alle gravide får tilbuddet.
Sygehuset forventer at have uddannet personale og det nødvendige udstyr klar inden sommerferien 2005.