Natarbejde er farligt for gravide Gravide kvinder med fast natarbejde har større risiko for ufrivillig abort.
3586
En ny undersøgelse viser, at gravide med natarbejde har langt større risiko for at få en sen ufrivillig abort.
"Vi ser en risiko, der er øget med 85 procent, altså næsten en fordobling", siger professor Jørn Olsen fra Århus Universitet.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i over 40.000 kvinder. Heraf havde 420 kvinder fast natarbejde under graviditeten, og 11 af dem fik en ufrivillig abort.
Tidligere undersøgelser har vist, at natarbejde kan få en række helbredsmæssige konsekvenser, heriblandt øget risiko for brystkræft.