Gravide i København og Frederiksberg tilbydes scanning Nu tilbydes alle gravide i København og på Frederiksberg at få undersøgt deres foster for mongolisme ved en såkaldt nakkefoldsscanning.
5831
Hovedstadens Sygehusfællesskab tilbyder nu alle gravide en nakkefoldsscanning, der med stor sandsynlighed kan afgøre, om de venter et mongolbarn.
Der fødes ca. 60 mongolbørn om året i Danmark, hvoraf hovedparten fødes af kvinder under 35 år. 2/3 af fostrene med Downs syndrom (mongolisme) bliver aldrig opdaget, fordi deres mødre er for unge til at blive tilbudt fosterdiagnostik.
Hidtil er det kun kvinder over 35 år, der er blevet tilbudt enten en fostervandsprøve eller moderkagebiopsi med henblik på at opspore tilfælde af mongolisme og andre kromosomfejl.
Ca. 7.200 danske gravide får hvert år foretaget en fosterundersøgelse, og disse resulterer skønsmæssigt i ca. 72 aborter om året.
Sammen med en blodprøve kan nakkefoldsscanning opfange 90 procent af fostre med Downs syndrom.
Risikoen for at få et mongolbarn stiger med alderen. 1 ud af hver 400 gravide kvinder over 35 år vil rent statistisk vente et mongolbarn.