Danske fædre er Europas bedste Der er ingen i Europa, som er så gode til at lyne flyverdragter, skifte bleer og sætte Anders And-plastre på som danske mænd.
1233
En stor amerikansk undersøgelse har kåret Danmark som landet med de bedste fædre.
Forskere fra USA har interviewet over 10.000 fædre fra 13 forskellige lande, og her var det de danske mænd, som brugte mest tid sammen med deres børn.
Ifølge familieterapeut Henning Ærø, er en del af forklaringen, at så mange danske kvinder er på arbejdsmarkedet, og mændene derfor er tvunget hen til puslebordene.
"De lærte os, at børn ikke bare er kvindernes. Det er også mændenes. Vi kan rigtig mærke det inden for de sidste år, hvor det for eksempel er blevet helt almindeligt, at mænd er med til fødslen", siger Henning Ærø.