Er du gravid eller har en baby? Læs alt om graviditet og børn her på Netbaby.dk
Brugernavn: Password: Husk login|Ny bruger?
Forside|Indkøbsguide|Gode tilbud|Din side|Forum|Brevkasse|Blog|Konkurrencer|Gratis magasiner
Før graviditet|Gravid|Fødsel|Baby|Mor|Far|Navne|Flere:
Søg:
 NYT!  LÆS DET NYE "MIN BABY" GRATIS

Læs den nye udgave af MIN BABY - et GRATIS magasin til dig med alt om det bedste vi har. Læs det gratis her
Mange mødre deler barselsorloven op i småbidder Mange mødre deler barselsorloven op i småbidder

Mødre tager barselsorlov et par dage om ugen i stedet for det hele på en gang.
 3649 

Danskerne er begyndt at holde barselsorlov på helt alternative og nye måder, efter at Folketinget i marts 2002 vedtog den nye og mere fleksible barselsorlov, så nybagte mødre og fædre sammenlagt kan holde fri fra arbejdet på dagpenge i op til et år. Det skaber frustrationer flere steder i erhvervslivet.

Hos brancheorganisationen Dansk Handel & Service har ansættelsesretschef Laurits Rønn på det seneste set flere eksempler på, at medarbejdere har varslet, at de holder barselsorlov mandag og tirsdag et helt år frem, mens deres ægtefælle så holder orloven onsdag, torsdag og fredag, så en af forældrene hele tiden er hjemme sammen med barnet.

I andre tilfælde deler forældrene barselsorloven op i så små bidder ad gangen, at det i realiteten er helt umuligt for firmaerne at besætte deres job med en barselsvikar, udover at det giver dem meget administrativt bøvl.

"Barselsorlovsreglerne er blevet et tag-selv-bord, hvor det er umuligt for virksomhederne at planlægge den daglige drift. Og det er under al kritik, at Beskæftigelsesministeriet mere end et år efter, at Folketinget vedtog den nye barselsorlov, endnu ikke har lavet en vejledning om, hvordan reglerne skal forstås. Det kan ingen være tjent med, og barselsreglerne er vanskelige at håndtere og forstå", mener Laurits Rønn.

Gældende ret er uklar

Han bakkes op af folketingsmedlem Tove Videbæk fra Kristeligt Folkeparti, der heller ikke forstår, hvorfor der aldrig er kommet nogle retningslinjer. Hun har nu rejst sagen i Folketinget.

"Det er klart utilfredsstillende, at gældende ret på området er så uklar, som det tilsyneladende er tilfældet. Forældre bør have krav på helt klare regler, så de ved, hvad de har at forholde sig til", mener hun.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarer de manglende regler med, at det har været hensigtsmæssigt at afvente en vis opsamling af de spørgsmål og fortolkningsproblemer, der er ude i virksomhederne.

"Og så er det vores ønske, at vejledningen skal laves, så den kan forstås og anvendes af så mange som muligt - det vil sige kommuner, organisationer, arbejdsgivere og borgere. Det stiller større krav til opbygningen og den sproglige udformning, for eksempel omskrivning af tekniske termer", siger ministeren, som dog lover, at vejledningen vil ligge klar 1. maj i år.

Dansk Handel & Service har spurgt sine medlemmer, om de synes, barselsreglerne er blevet vanskeligere at administrere end før. Det svarer 62 procent ja til, mens 25 procent siger, at de har fået sværere ved at finde kvalificerede vikarer for medarbejdere på barselsorlov siden ændringen.

Kilde: Århus Stiftstidende

11-04-2003

Skriv en kommentar


Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar.

Login eller opret "Din side" her

Relaterede artikler

Så lidt barsel holder danske fædre

Mænd snydes for barsel

Virksomhed får bøde for at spørge om graviditet

Yngre mænd er vilde med barsel

Stor erstatning til fyret far på barsel

Det er OK at fyre gravide

Find alle relaterede artikler, brevkassesvar, debatter m.m. på Netbaby:

barselsorlov

arbejde

Læs meget mere om rollen som mor:

Mor









Læs GRATIS magasiner: GRAVIDA om den positive graviditet, MIN BABY om småbørn fra 0-3 år og DIT BARN om de skønne unger fra 3-6 år.

 Lifemags





Læs den nyeste udgave af DIT BARN - et GRATIS magasin til dig, med alt om de skønne unger.

 Dit Barn





På Babysutten.dk hjælper vi dig med at finde en personlig gave. En gave der er en glæde at give og en glæde at modtage. Kom ind og se vores store udvalg af sutter med navn, sengetøj med navn og mange andre personlige babyting.

 Babysutten.dk





Læs den nyeste udgave af GRAVIDA - et GRATIS magasin til dig, med alt om den positive graviditet og fødsel.

 Gravida






GRAVIDA - gratis magasin til dig

Få GRAVIDA helt gratis - magasinet med alt om den positive graviditet og fødsel.

MIN BABY - gratis magasin til dig

Få MIN BABY helt gratis - magasinet med alt om det bedste vi har.

DIT BARN - gratis magasin til dig

Få DIT BARN helt gratis - magasinet med alt om de skønne unger.



© 1999-2025

Annoncering | Kontakt os | Om Netbaby | Generelle forbehold | Link til Netbaby | Index A-Å | Presse

Besøg også: Gravida.dk | Minbaby.dk | Ditbarn.dk | Facebook