Ny fosterdiagnostik medfører flere aborter 375 fostre vil hvert år blive fravalgt ved provokeret abort, fordi de har en svær lidelse. Det sker, hvis en rapport fra Sundhedsstyrelsen bliver til virkelighed.
5483
375 fostre vil hvert år blive fravalgt ved provokeret abort, fordi de har en svær lidelse. Det er konsekvensen, hvis en rapport fra Sundhedsstyrelsen bliver til virkelighed.
Der bliver dermed tale om en stigning i forhold til de nuværende 250 årlige aborter, som foretages efter 12. svangerskabsuge på grund af et handicap hos fosteret. Men metoden vil samtidig føre til, at omkring 35 raske fostre hvert år bliver reddet.
Rapporten er resultatet af 3 års arbejde med at ændre den nuværende fosterdiagnostik, der blev grundlagt i 1977, og arbejdsgruppen bag rapporten lægger op til radikale ændringer.
Ifølge forslaget skal gravide fremover ved den første lægeundersøgelse tage stilling til, om de ønsker at få deres risiko for at få et handicappet barn undersøgt. Det er en ændring i forhold til i dag, hvor det kun er kvinder over 35 år samt kvinder med handicappede i familien, som tilbydes fosterdiagnostik.
I rapporten bliver der lagt stor vægt på, at der skal være tale om et informeret valg for de omkring 65.000 kvinder, der hvert år er gravide. Hvor de i dag bliver sorteret hos den praktiserende læge, alt efter om de er over eller under 35 år, skal det fremover være sådan, at alle kvinder får en reel mulighed for at sige til eller fra.
Siger den gravide ja tak til den nye risikovurdering, vil hun få lavet en blodprøve, der måler nogle bestemte stoffer i hendes blod. Blodprøven kan eventuelt kombineres med en scanning, der måler fosterets nakkefold. Ud fra disse undersøgelser vil man kunne sige, om den gravide har en høj eller lav risko for at føde et barn, der har kromosomfejl, som for eksempel Downs syndrom, eller bestemte misdannelser.
Arbejdsgruppen anslår, at mellem 75 og 90 procent af alle gravide vil tage imod tilbudet om risikovurdering, og omkring 3.500 kvinder vil vise sig at have en forhøjet risko. De vil så blive tilbudt en såkaldt invasiv undersøgelse, der med 100 procents sikkerhed kan sige, om barnet har kromosomfejl eller ej.
For langt de fleste af disse kvinder vil der være tale om falsk alarm, og de kan ånde lettet op, men nogle vil få at vide, at de venter et handicappet barn.
Metoden vil samtidig føre til, at raske fostre bliver reddet. Det er nemlig sådan, at der i dag foretages 7.000 invasive undersøgelser begrundet i moderens alder, og 1 ud af 100 undersøgelser fører til en spontan abort.
Når antallet af invasive undersøgelser bliver halveret ved at sortere de gravide med blodprøve i stedet for alder, vil det tilsvarende betyde en halvering i antallet af spontane aborter grundet i en invasiv undersøgelse. Med andre ord vil fostertabet blive reduceret fra 70 til 35 hvert år.
"Ud fra et lægeligt synspunkt er det her rigtigt godt. Man fanger flere af dem, man søger efter, og samtidig får man færre utilsigtede aborter", vurderer dr.phil. Lene Koch, som forsker i genetik og racehygiejne.
"Men det betyder samtidig en kolossal forandring af det at være gravid. Graviditeten bliver et vældigt gennemkontrolleret fænomen, når alle gravide kommer i risikozonen. Det vil betyde, at flere mennesker bliver urolige, og det kræver en stor og bred folkelig debat, før man indfører et sådant system", siger Lene Koch.
Relaterede artikler
© 1999-2025