Deltidsansatte i barsels-klemme Da den nye barselslov blev vedtaget, var det med løftet om bedre tider for nybagte forældre. Men mange kvinder føler sig i klemme i de nye regler.
5344
Da den nye barselslov blev vedtaget den 27. marts 2003 af VK-regeringen, var det med løftet om bedre tider for forældre med nyfødte børn. Forældrene skulle have lov til at gå hjemme med barnet det første år på fuld dagpenge.
Samtidig kunne forældrene også frit vælge, om det skulle være mor eller far, som tog orloven. Tidligere kunne kun den ene af forældrene være på forældreorlov - på 60 procent af dagpengene.
Men nu føler tusindvis af kvinder på arbejdsmarkedet sig i klemme i de nye regler. Det drejer sig om de kvinder, som oftest er ansat i sundhedsvæsnet, som har valgt at arbejde 28 timer om ugen i aften eller nattetimerne for at få familielivet til at hænge sammen. De skæve tidspunkter gør, at kvinderne opnår så høj en indtægt, at de skal betale fuldt a-kassebidrag.
Men når barnet melder sin ankomst, kan mor ikke holde orlov de sidste 22 uger på fuld barselsdagpenge, som den nye barselslov ellers lægger op til i sin formulering.
Det gør de deltidsansatte ringere stillet end for eksempel en arbejdsløs social- og sundhedshjælper, der også går på barsel - for fuld barselsdagpenge.
"Det gør mig harm, at VK-regeringen, som ville gøre noget godt for børnefamilierne, i stedet for straffer de deltidsansatte kvinder. Det synes jeg ikke, regeringen kan være bekendt", siger FOA's formand Dennis Kristensen.
"Jeg vil godt slå fast, at det var et syvmileskridt, vi tog, da vi udvidede barselsorloven fra 6 til 12 måneder og skabte fleksibilitet, så kvinderne bedre kan bevare kontakten med arbejdsmarkedet", svarer beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på kritikken.
Hidtil er der ikke mange, som har opdaget den klemme, man kan komme i. Kvindernes overenskomst siger nemlig, at de kan holde barselsorlov på fuld løn i de første 24 uger, men i de kommende måneder vil ansatte på kommunernes sygedagpengekontorer opleve rasende kvinder, der ikke kan forstå, hvorfor de ikke får fuld barselsdagpenge, når de betaler fuldt a-kassebidrag. Årsagen er, at beregningsreglerne ikke er blevet ændret, da den nye barselslov trådte i kraft.
"Vi har bedt beskæftigelsesministeriet om at ændre beregningsreglerne, men det har ministeriet afvist med den begrundelse, at de højtlønnede så vil blive bedre stillet end de lavtlønnede. Det er vi lodret uenige i, da der ligger et loft for, hvor meget man højst kan få i barselsdagpenge. Ændrer man reglerne, er det de lavtlønnede deltidsansatte man hjælper, mens de højtlønnede ikke bliver forholdsmæssigt bedre stillet", siger Dennis Knudsen.
"Dengang som nu bliver dagpengene individuelt beregnet. Da vi i sin tid lavede forslaget, brugte vi formuleringen 'fuld dagpenge', for at understrege forskellen i forhold til de 60 procent af højeste dagpenge, som man kunne få under den tidligere børnepasningsorlov", kommenterer Claus Hjort Frederiksen.
"Vi kan ikke leve med ministerens holdning, da rigtig mange af FOA's medlemmer bliver berørt af reglerne. Derfor vil vi gå i dialog med andre af folketingets politikere, når ministeren åbenbart ikke vil ændre sin holdning", siger Dennis Kristensen.
Relaterede artikler
© 1999-2025