De danske firmaer, der tilbyder fadeskabstest på internettet, oplever en stigende interesse fra forældre, der er i tvivl om, hvem der er biologisk far til barnet. Flere eksperter advarer dog mod denne form for test.
Det siges, at hvert 10. barn har en anden far, end ham de tror er far, og hidtil har børn og forældre måttet leve med en eventuel tvivl.
I dag er det imidlertid muligt med en DNA-test til ca. 3.000 kroner at få vished. Man tager blot en par vatpinde og skraber lidt i barnets og den formodede fars mundhule. Vatpindene bliver sendt til et af de firmaer, der i dag tilbyder faderskabstest, og efter kort tid får man svar om, hvorvidt den formodede far er biologisk far til barnet eller ej.
Ifølge dr.med. Sven Asger Sørensen, der yder genetisk rådgivning til familier med arvelige sygdomme, og som er medlem af Det Etiske Råd, bør man holde sig væk fra faderskabstest på nettet.
"Hvis jeg laver sådan en test på min datter og mig selv, hvad skal jeg så gøre, hvis det viser sig, at hun ikke er min datter? Og hvad skal jeg sige til min kone og min datter? Hvilket formål har den viden? Folk bør tænke sig grundigt om og tale med deres egen læge, før de kaster sig ud i sådan en test", siger Sven Asger Sørensen.
Han blev engang overtalt til at lave en faderskabstest for en kvinde, der havde været utro til en julefrokost. Kvinden kunne ikke leve med tvivlen, og det viste sig, at det var elskeren, der var far til barnet.
"Det førte til skilsmisse og megen ulykke. Jeg laver aldrig sådan en test igen", siger Sven Asger Sørensen.
I Foreningen Far har man netop sagt nej til at reklamere for et af de firmaer, der tilbyder faderskabstest. Og når fædre, der overvejer at få foretaget en test, henvender sig, er rådet utvetydigt.
"Hvis man er begyndt at fungere som far, og barnet opfatter en som far, har man bare at leve op til det ansvar, og så skal man ikke begynde at pille ved det med sådan en test. Det er smaddersynd for barnet og i sidste ende også en selv", siger formand Erik Kofod.
Kilde: Kristeligt Dagblad
28-10-2002
|
Relaterede artikler
© 1999-2019