 Når nok er nok
Jeg var i tvivl meget længe (flere år)
Nok var nok den dag han ignorerede min fødselsdag totalt. Intet morgenbord - Intet som helst. En kort bemærkning da han kom hjem om eftermiddagen om, at han ikke kunne gøre noget, da han havde morgenvagt på arbejdet. Han var uforstående overfor hvor såret jeg var
Nok var nok da jeg indså, at det trods alt er bedre for børnene at leve med stress over skiftedage / to hjem ect. end den stemning der var i vores hjem. Jeg blev længe for at skåne dem, men det var en bjørnetjeneste i det lange løb
Havde vi ikke haft børn havde jeg nok gået væsentlig før
Nok var nok, da jeg indså at jeg var noget mere attraktiv end min ex bildte mig ind. Mænd som jeg virkelig synes om begyndte at flirte med mig (og jeg med dem). Ikke noget der udviklede sig, men det gav det nødvendige selvtillidsboost
Problemet er at man kan kører så langt ned energimæssigt i et dårligt forhold, at man ikke har kræfterne (energien) til at bryde fri
Nok var nok da jeg gik igennem en autismeudredning med vores ældste datter og jeg indså nogle mønstre / personlighedstræk i min ex familie, der forklarede hvorfor jeg følte jeg gav langt mere end jeg fik. Jeg så pludselig det hele fra oven i fugleperspektiv
Nok var nok da jeg havde kæmpet mig igennem to semi alvorlige sygdomsforløb selv først en operation siden stress-forløb. Heldigvis fik jeg psykologhjælp i forbindelse med dette og det ændrede en del for mig. Der gik dog yderligere 1½ år før jeg endelig sagde stop..
Dette er et svar til  Jer der er skilte
af Anno (25-04-2018 kl. 21:14)
|
Jane
Svar til dette indlæg
© 1999-2025