 Så fuldstændig enig
For sådan er jeg opdraget. Det er jo også det jeg har med hjemmefra.
Jeg har set hvordan min mor har hentet og bragt og passet og stået til
rådighed, men da jeg fik børn var der pludselig ved at være mange
børnebørn, der var altid noget der gjorde at mine yngre søskende
havde mere brug for hjælp, og til sidst blev det bare for hårdt for min
mor. Så jeg følte mig også fravalgt og måtte lige sluge den kamel, men
har selvfølgelig også accepteret at det er sådan det blev. Til gengæld
har mine børn så ikke mormor som verdens bedste som jeg engang
havde forestillet mig, den titel går i stedet til farmor og farfar. De stiller
gerne op, dog ikke til hverdag da de bor for langt væk.
Jeg bliver egentligt lidt arrig når jeg ind imellem er blevet irettesat for
at have en stille skuffelse over uindfriede forventninger. For det er ikke
forkælede forventninger om ikke at skulle stå til regningskab for eget
liv, men forventninger om at i vores familie hjælper vi hinanden som vi
bedst kan, som jeg har lært af mine forældre. Man kan ikke gøre noget
ved og det bedste man kan gøre for sig selv er at acceptere det, men
man er ikke et dårligt, forkælet menneske fordi man er skuffet.
Dette er et svar til  Det kan jeg godt forstå
af Stine (06-01-2017 kl. 16:21)
|
Gizmo
© 1999-2026