 Kan jeg være bekendt at sige nej
Bedsteforældrene på begge sider har prioriteret anderledes end hvad vi
havde håbet da vi stiftede familie. Vi er sjældent sammen med dem og
ses vi er det som regl kun hvis vi tager initiativ til det og de tilbringer
meget sjældent tid med børnene uden vi er tilstede. Det har vi efter en
del år endt med at acceptere eftersom de jo selv bestemmer om de vil
være en del af deres fire børnebørns liv. Vi har aldrig haft de store krav
men måske bare haft et ønske om at de gerne ville give vores børn det
som bedsteforældre kan... De ønsker at rejse, spille golf og nyder tiden
alene. Og fint nok selvom jeg bestemt vil gøre det anderledes men nu
kommer mit spørgsmål som har naget mig.. Eftersom de ikke er særlig
meget sammen med deres børnebørn og derfor ikke får oplevelserne
som zoo, rejser, sommerferier, skovture,cykelturene, teltturene osv osv
så har de jo heller ikke billeder af vores børn når de laver noget. Jeg
lægger ofte billeder ud på Facebook og skriver om de oplevelser eller
sender sjove episoder til bedsteforældre (måske i håb om at de vælger
golfferien fra næste sommer og vil have ungerne med i deres
campingvogn) men nu har jeg opdaget af især farmor henter billederne
ned fra Facebook og får dem fremkaldt og lagt i billedebøger. Det er jo
også fint men eftersom de ikke deltager i noget så føler jeg det en
smule grænseoverskridende når de sidder med bøgerne fremme og
viser til deres venner.... Så giver det jo et andet billede end det vi
oplever med manglende bedsteforældre. Skal vi bare smile eller skal vi
sige fra. Hilsen Mie
|
Mie
Svar til dette indlæg
© 1999-2026