 mon ikke du skal
få jeres støtte i lidt mere faste rammer? Fx aftale at I ringes ved hver søndag eller lignende? Du beskriver, at du og I alle er meget udmattede, og det er en helt legitim følelse. Men du skriver ikke så meget konkret om, hvad det er I/hun gør, der er så udmattende for jer. Ringer hun fx og taler længe hver dag? Forventer at I kommer med til møder med læger, osv? Hvad er det helt konkret, der sker, der er så udmattende?
For hvis du kan udtrykke dét, kan du også udtrykke hvad du har behov for. Du har fx fortsat behov for at følge hende og vide hvad der sker. Du har måske behov for at snakke med hende om andre ting end sygdom. Film, bøger, politik? Du har også behov for at se hende med mellemrum osv -
men få det defineret, forklaret og aftalt med din søster og sat i nogle faste rammer!
Jeg har mistet min mor til kræft. Kan godt huske, at det oveni sorgen også var en lettelse, da hun omsider døde, men der var det kun de sidste måneder, der var anstrengende; i årene op til de sidste måneder holdt hun det næsten for meget for sig selv og kæmpede alene, fordi hun var meget bevidst om ikke at belaste sine omgivelser ved at alting skulle handle om sygdom hele tiden.
Dette er et svar til  At være pårørende
af Ane (11-03-2016 kl. 09:23)
|
Anobis
© 1999-2026