 Bom
Det var ellers noget af et spørgsmål........
Den korte version herfra:
Det værste: Min mor var psykisk syg og endte med at tage sit eget liv.
Min far var grænseoverskridende i sin adfærd overfor mig, mentalt
fraværende og periodisk storforbruger af alkohol. Der er mange historier
om svigt, misbrug, ensomhed og dét at være forkert i den historie.
Det bedste: At jeg fandt "heller" i min barndom på biblioteket blandt
bogreolerne i fiktionens verden og hos venner.
Det har selvfølgelig betydet en helt masse for mig, men primært har det
betydet at jeg har lavet et årelangt og benhårdt stykke arbejde for at
kunne stå, hvor jeg står i dag og sige: Det er lykkedes mig at gøre op
med mange nedarvede destruktive mønstre i min familiemæssige
baggrund - derfor får mine børn en anden opvækst og nogle andre
udfordringer end dem jeg har haft.
Og det er netop pointen: Det KAN lade sig gøre at skabe et andet liv.
Det kan lade sig gøre at finde et andet udgangspunkt i verden, end dét
man har lært som barn. Det koster krudt og kræfter, men det er muligt -
og som du selv siger; nogengange nødvendigt.
Jeg bilder mig ikke ind, at mine børns liv er uden udfordringer. Jeg plejer
at sige med et smil på læben: Så længe mine børn får nogle andre
traumer, end dem jeg har fået med, så er der da noget der er lykkedes.
Så griner vi lidt af det. Men helt forkert er det jo ikke. Jeg har set det
som min livsopgave at bryde mønstre, og det er lykkedes et langt stykke
hen ad vejen. Det er jo ikke det samme som at mine børn ikke får noget
med, de senere må arbejde for at bryde med.
Dette er et svar til  Hvad er det bedste
af Anno (08-02-2016 kl. 23:45)
|
Ditte Maj
Svar til dette indlæg
© 1999-2025