 Min barndom
Jeg skulle altid vise hensyn til min ældre søster, der blev mobbet i
skolen og som er ordblind.
Min mor mente altid at jeg var enten for hysterisk, for genert eller for
højrøstet, når vi var ude.
Jeg blev ofte slået, da jeg var mindre og hun ikke mente jeg hørte efter.
En enkelt gang har hun også bidt mig i armen.
Da jeg gik ud af 9. og min søster gik ud af 10. "glemte" min mor, hvor
godt mine eksamener var gået.
Min far ignorerede mig engang i 2 måneder fordi, jeg ikke holdt en dør
for min søster.
Jeg blev tvunget i flere år til at besøge min demente mormor, selvom
jeg ikke ville. Og fik meget skæld ud fordi jeg ikke kunne finde ud af at
tale med hende..
Til gengæld blev jeg altid hentet om natten, da jeg begyndte at gå til
fester/i byen.
Da min folkeskolelærer ikke mente jeg skulle i gymnasiet, bakkede
begge mine forældre mig op.
De har altid accepteret de kærester jeg har haft med hjem (4-5 stykker
)
Selvom der ikke var mange penge, sørgede de altid for oplevelser i
sommerferien i form af hyggelige endags ture.
Da min datter blev født, var begge mine forældre til stede på
sygehuset.
Han har altid været uforstående og nedladende overfor min psykiske
sårbarhed og vil ikke acceptere at jeg i perioder er syg.
Dette er et svar til  Hvad er det bedste
af Anno (08-02-2016 kl. 23:45)
|
Anna
© 1999-2025