 æv
man kan undre sig over, hvad der får forældre til at behandle børn, som du er blevet behandlet. Hvad er det gode, du har fået med dig, ud over det materielle?
Jeg er opvokset med to ekstremt viljestærke forældre, der tvang deres vilje igennem, hver gang min søster og jeg var uenige. De havde stærke meninger om, hvad der var bedst for os (og det var altid at rette ind!). Min søster bøjede sig, jeg strittede imod, så jeg fik flest "tæv" af os - verbale ydmygelser, der skulle sørge for at knække nakken på mig. Jeg er aldrig blevet mobbet så meget i skolen, og kaldt så mange grimme ting, som derhjemme, af mine egne forældre. Og det satte en enorm VREDE i mig, som mine forældre så som et medfødt (=dvs det var min egen skyld) temperament, der skulle undertrykkes.
Det gode jeg har taget med, er nok at jeg alligevel ikke var i tvivl om at mine forældre elskede mig. Det lyder nok mærkeligt, men jeg havde altid en følelse af, at der var en bedre og mere instinktiv del af især min mor, der elskede mig for, hvad jeg var; en stemme hun ikke lyttede nok til i det daglige.
Så det gør jeg naturligvis selv i dag. Lytter. Betragter vrede ytringer og handlinger fra mine børn som et udtryk for, at jeg ikke har hørt nok efter; en berettiget stemme, de skal have hjælp til at sætte ord på. Jeg fortæller dem dagligt, at de er højt elskede, dejlige og perfekte, lige præcis som de er.
Andre gode ting fra min barndom er tryghed og regelmæssighed, materiel og fysisk; ingen skilsmisser, megen tid med forældre, der prioriterede os og overholdt aftaler. Det har jeg også taget med mig.
Dette er et svar til  Hvad er det bedste
af Anno (08-02-2016 kl. 23:45)
|
Anobis
© 1999-2025