 NEJ, Anne, det er på ingen måde et
rodet indlæg- det er 100% som du/ I føler det- og vi er i nøjagtig samme situation. Vi er dog så heldige at vores sønner er voksne, den ene er flyttet hjemmefra (23½ år) mens den anden bor hjemme stadig (snart 21)
Vi fik samme forklaring vedr. aflastningsfamilie, som I har fået, altså en langsommelig proces, som vi slet ikke kan overskue, for det er jo ikke kun barnet, der skal lære den nye fam. at kende, det skal forældrene jo også for at turde overlade barnet i fam. varetægt- og det har vi bare ikke overskuddet til- det er ren overlevelse, så nej, jeg forstår jer så udmærket. Min bror og flere af mine niecer er pædagoger, den ene er endda på et aflastningssted, og de kunne se, hvad vi ikke selv havde opdaget for ca 2½ år siden- vi havde behovet, men en besynderlig holdning "Vores barn skal ikke i aflastning, vi skal nok klare det selv" men vi "døde," udbrændte og det kan ingen være tjent med, og da slet ikke K. Hun er taget på WE nu, og kommer hjem imorgen eft.mid.
Her er link til serviceloven (Lov om social service) her:
http://www.socialjura.dk/index.php?id=7595&sub=5&cat=1&showpage=1&cHash=d5332fca48
og ellers vil jeg anbefale dig at kontakte "De uvildige konsulenter på handicapområdet" http://www.dukh.dk/
De er dygtige, og de sendte faktisk en afgørelse til mig, som de mente jeg kunne have interesse i, vedr. den tandem, vi har søgt om, men fået afslag på, og som naturligvis er anket (læs mit lange indlæg til Hans2)
Det er da noget lort at brormand er så påvirket af jeres syge søn at han selv bliver syg-det kan du læse om i link.
KNUS fra Joan :o)
Dette er et svar til  Tusinde tak for svar Joan!
af Annepigen (29-10-2011 kl. 08:24)
|
Joan
© 1999-2025