 Kære Hans 2 FORTSAT
stamper i gulver, bider sig i håndleddet, river hår ud, slår sig selv på hovedet og med flad hånd i ansigtet, niver sig, hvor hun kan få fat.
Dette gør at Katrines dagsform skal vurderes nøje, inden der planlægges noget som helst for dagen. Vi bliver naturligvis nødt til at tage bus/ tog, når vi skal på længere ture til fx hospitalsbesøg- ikke alle hospitaler, som Katrine kommer på, ligger i gå afstand.
Vi har søgt tandemen i juli 2010, men den ansøgning fik handicapcenteret smidt væk, dette opdagede jeg i slutningen af august, og fik heldigvis anceniteten(staves?) med. Vi fik afslag i foråret, ankede pr. omgående, modtog et latterligt ynkebrev at de jo havde så travlt på handicenteret, men en afgørelse ville forligge indenfor 4 uger- dette brev er dateret i august, og vi har stadig ikke hørt noget!
Vores datter skal ikke ringerestilles end andre danske børn, så jeg VIL have den tandem til hende- og så er det jeg får det som moderen med pigen med skoene- jeg bliver så trodsig og meget provokeret af den langsommelige sagsbehandlingsfrist, mere eller mindre arrogante svar, både pr. tlf. og brev, og deres latterlige og tåbelige undskyldninger og begrundelser, som er truffet af af totalidioter, som ikke har begreb om de lægefaglige beviser, som er vedlagt. Jeg har brugt TIMER på at finde kasteskyts mod dem. Forestil dig at jeg fik min vilje hver gang jeg søgte noget, Katrine har behov for- så havde jeg måske endda overskud til at gå på arbejde?
Nej, Hans, vi bliver ikke enige, men nu har du fået et indblik i hverdagen hos familierne m handicappede børn.
Mvh. Joan :o)
Dette er et svar til  Kære Hans 2 FORTSAT
af Joan (29-10-2011 kl. 10:08)
|
Joan
Svar til dette indlæg
© 1999-2025