 Hej igen
Dine tanker og følelser er helt normale. Jeg kan genkende hver og en, og ved at det er helt almindeligt hos forældre til børn med handicaps. Fremtiden forsøger jeg at fortrænge, for hvis jeg bekymrer mig for meget om det, vil jeg ikke kunne leve mit liv lige nu og her. Jeg har svært nok ved, at min datter skal skolevisiteres til næste skoleår, og kommunen kører med deres storstilede inklusionsprojekt. Se, dét giver ondt i maven og søvnløse nætter.
Jeg føler også, at vennekredsen er blevet mindre. Eller rettere venner der ikke har handicappede børn er langsomt faldet fra, mens vennekredsen med familier med handicappede børn er vokset. Forståelsen er der også på en helt anden måde for det daglige pres man lever under, og man behøver ikke at skulle forklare med så mange ord, hvorfor man ikke altid kan være så social.
Lise
Dette er et svar til  Enig!
af Annepigen (15-06-2011 kl. 18:40)
|
Lise
© 1999-2025